Ih, hvor er det sløjt…

6 10 2009

Det har taget mig ca. en lille uge at komme mig over 1) Chris Morgans udlignende mål i tirsdag på Bramall Lane i det fjerde tillægsminut og 2) Jon Mackens (ja, Macken, manden der ikke kunne sætte en fod rigtigt i sin tid hos Town som lejesvend) vindende scoring i det sjette tillægsminut i lørdagens møde med Barnsley.

Nu hedder den 11 kampe uden sejr, og nu er det da heldigvis ikke kun os selv der undrer os over klubbens og ikke mindst Keanes fremtid:

Tipsbladet: http://tipsbladet.dk/artikel/spil/hvor-laenge-er-keane-traktorfoerer

Jeg fik vores oddssættere til at sætte odds på Keanes fremtid, men til trods for at de stadig er i hans favør, så tror jeg han sidder i et ganske lunt sæde i øjeblikket.

Over weekenden, lige efter nederlaget til Barnsley, rapporterede flere engelske medier om at ejer, Marcus Evans, ikke er tilfreds med tingenes tilstand (No S**t Sherlock) og at han så småt er begyndt at kigge sig om efter en ny manager. Steve McClaren er nævnt, men dette er endnu blot gætterier.

Reklamer




Se Towns kamp imod Leicester City direkte hos Unibet!

11 08 2009

Hos Unibet, og højest sandsynligt en del andre betting selskaber, sendes Towns møde med Leicester City i weekenden direkte på LiveStreaming!

Som sagt sendte Unibet i sidste uge fire kampe fra The Championship, og der vil sæsonen igennem blive vist kampe fra The Championship, som slet ikke bliver vist på TV, men udelukkende på internettet.

Ipswichs kamp imod Leicester i weekenden er en dem, og det er en unik mulighed for alle Town-fans at se kampen på!

Kampen sendes direkte fra kl. 16:00.





Se Coventry – Ipswich gratis hos Unibet!

4 08 2009

Nu skal det ikke være nogen hemmelighed at jeg arbejder for Unibet, men til min store overraskelse har jeg lige fundet ud af, at vi også LiveStreamer The Championship fra den kommende sæson – inklusiv weekendens møde imellem Coventry City og Ipswich.

Modsat C Sports, så er det gratis at se kampen hos Unibet. Det eneste det kræver er blot at man har en konto, samt at man har pengene stående på sin konto. Der vil ikke blive fratrukket noget beløb i form af gebyr eller lignende for at se kampen.

Det er dog ikke kun hos Unibet at du kan se kampen gratis. Skulle du have en konto hos en af de andre udbydere (Betfair, Bet365 etc), som sender kampe direkte på LiveStreaming, så kan kampen også ses de steder.





Bookmakernes bud på The Championship

24 07 2008

Nu skal det ikke være nogen hemmelighed at jeg arbejder for Unibet, skandinavisk spilleselskab som de fleste nok har hørt lidt om. Når man er i branchen så er det naturligvis altid interessant at følge med på de markeder hvor man har bare lidt forstand, og et af dem jeg har kigget lidt på for nylig er vinderen af The Championship.

I stedet for at granske diverse spillesteder igennem, så findes der altid en rigtig god tommelfinger regel, hvis du vil finde markedets bedste odds på et udfald. Betfair er bookmakernes diktator. Du vil med andre ord ikke kunne finde højere odds hos end bookmaker, end dem du finder hos Betfair, men hvis du kan, så tjek længere nede i dette indlæg, hvordan du kan lave en sikker profit.

Tilbage til oddsene og favoritterne til at vinde The Championship. Jeg har lavet et run-down over Top 10 – og givet en lille kommentar med på vejen, da der nemlig er et par mandskaber blandt favoritterne, som jeg ikke er helt enig i burde ligge der hvor de gør.

BETFAIRS TOP 10

1. BIRMINGHAM CITY – ODDS 7.4
Birmingham har, til trods for tabet af profilerne Muamba og Kapo, formået at holde på stammen af holdet. Dertil har man hentet rutinerede kræfter som Lee Carsley, Kevin Phillips og Marcus Bent til St. Andrews, og City er bestemt et mandskab man skal tage seriøst i toppen. Favoritværdigheden er fortjent.

2. QUEENS PARK RANGERS – ODDS 8.4
Ufatteligt hvad lidt hysteri omkring Englands rigeste fodboldklub kan gøre. Queens Park Rangers har i sine stenrige ejere masser at penge at rutte med, men så længe man har Ian Dowie som manager, og endnu ikke har brugt sine mange penge på noget mere konstruktivt end to middelmådige spillere som Peter Ramage, Radek Cerny og et par feterede italienere, så spår jeg dem ikke de store chancer som vinder af The Championship. Oddset på 8.4 kan slet ikke retfærdiggøres.

3. READING – ODDS 9.8
Reading spiller god og underholdende fodbold under Steve Coppell, og var uheldige at rykke ned sidste sæson. Selvom jeg tror det vil tage dem lidt tid at vænne sig til The Championship igen, så kommer holdet fra Madejski med al sandsynlighed til at spille med om oprykning.

4. SHEFFIELD UNITED – ODDS 14
Sidste sæsons nedrykkere fra Sheffield United havde gevaldige problemer med at spille med om noget der overhovedet lignede oprykning i store dele af sidste sæson, men sidst på sæsonen var de tæt på at sikre sig en plads i Play Off’en. Dette skete under deres nye manager Kevin Blackwell, og måske han er manden der kan sikre dem oprykning i denne sæson. Med James Beattie på holdet vil jeg ikke udelukke United som vinder.

5.-6. DERBY COUNTY og WOLVES – ODDS 14.5
Derby Countys manager, Paul Jewell, har foretaget massiv udskiftning på det katastrofale Derby-hold, der i sidste sæson blot tilspillede sig 11 point i 38 Premier League kampe. Udskiftningerne er dog på et niveau, hvor man tvivler på om det bliver et Derby hold der kan komme sig over nedrykningen, og spille med i toppen af The Championship. Spillerne der er kommet ind kommer fra mindre klubber udenfor Premier League, og med tabet af bl.a. Kenny Miller kan jeg ikke se Derby som en vinder. Hvis Derby er uheldige, så kan det blive en kamp imod nedrykning for anden sæson i træk.

Wolverhampton har gået forholdsvis stille med dørene i dette transfervindue. Freddy Eastwood er røret til Coventry, og ind er kommet Chris Iwelumo, som ikke ligefrem kan betegne som en kæmpe profil. Desuden har man i Mick McCarthy en manager, som fokusere mere på ikke at lukke mål ind, end at score mål – og så kan det være svært at vinde nogle gange. Med McCarthy som manager og med tilgangen af relativt ukendte spillere, så tror jeg ikke Wolves kommer i betragtning af direkte oprykning.

7. CRYSTAL PALACE – ODDS 15
Så man begge Towns kampe imod Crystal Palace i sidste sæson, så havde man svært ved at forstå hvordan Palace endte i Play Off’en frem for Ipswich. Neil Warnock er en klasse-manager på dette niveau, og han formår at få det ekstra ud af spillerne, som gør at et hold som bl.a. Palace kan spille med i toppen, uden de store penge og profiler.

Oddset på dem siger outsider som vinder af The Championship – jeg kan dog højest se dem som outsider til en plads i Play Off. Atmosfæren er lav på Selhurst Park efter man mistede det unge stortalent Bostock til Spurs for blot £700K – en handel som gjorde den kontroversielle formand, Simon Jordan, så rasende at han svor han aldrig ville have noget at gøre med fodbolden igen efter denne sæson.

Pengene hænger derfor ikke på træerne i Palace, hvor den eneste spiller som de fleste vil kunne nikke genkendende til er Charltons Patrick McCarthy, der er blev hentet til på en fri transfer. Ben Watson er stadig i klubben, men forlader han Selhurst Park inden sæsonstart, så ser det ikke godt ud for Warnock og Co.

8. IPSWICH TOWN – ODDS 19.5
Endelig om man så må sige. En spændende sæson går os Town fans i møde, og med den senere tids aktivitet på transfermarkedet, så er der bestemt god grund til at være optimistisk forud for den kommende sæson. Om vi er stærke nok til at vinde The Championship tvivler jeg dog på, men jeg er sikker på at vi vil være at finde med fremme i toppen, når vi nærmer os sæsonafslutningen.

9. CHARLTON ATHLETIC – ODDS 20
The Addicks har været overraskende inaktive på transfermarkedet, og det er ikke noget specielt godt tegn. Charlton fik dumpekarakter sidste sæson, hvor de var regnet som en af favoritterne til at rykke op, men fejlede grusomt. Jeg tror, som oddset antyder, ikke på at Charlton kan være med i kampen om direkte oprykning, og er man fan af The Addicks, så tror jeg man skal være godt tilfreds bare man kan spille med om en plads i Play Off’en.

10. WATFORD – ODDS 30
Det godtede mig ufattelig meget at se Watford misse oprykningen sidste sæson. Jeg har aldrig, i min tid i det engelske, set et hold med en så taber-agtig attitude på en fodboldbane end Watford. Regulær tidsudtrækning, film og fysisk betonet spil er ingredienserne i Aidy Boothroyds fodboldteori. No wonder der altid synges “Boring, Boring Watford” fra modstandernes fans, hver gang The Hornets løber på banen.

Watford har ikke mange penge at rutte med i denne sæson, og Boothroyd er nødsaget til at klamre sig til de spillere der lige akkurat sikrede Watford en plads i Play Off’en i sidste sæson, selvom det ellers kun lykkedes at sejre én gang i sæsonens sidste 14 kampe.

Jeg tror Watford nemt kan forsætte den stime – og derfor slet ikke et mandskab jeg vil regne med i Top 6.

MINE TIPS
Vinder af The Championship: Birmingham
Outsider: Reading og Ipswich

GARANTÉR ET OVERSKUD
Som nævnt tidligere i denne tråd så ville jeg fortælle hvordan man kan sikre sig en mindre profit på et såkaldt overodds hos en bookmaker. Det sker sjældent, hvorfor det er jeg siger at Betfair er bookmakernes diktator. Hvorfor vil jeg vise her.

Betfair har odds 19.5 på Ipswich som vinder af The Championship. En ukendt bookmaker har valgt at sætte Ipswich til odds 25. Formularen for en sikker gevinst, uanset vinderen af The Championship, ser dermed således ud:

Spil 1.000 på Ipswich som vinder til odds 25 hos bookmakeren, og du har en potentiel gevinst på 25.000 kroner i sigte, såfremt dette skulle ske.

Inde hos Betfair sælger du, altså spiller imod, Ipswich for 1.250 kroner som vinder af The Championship til odds 19,5. Vinder Ipswich taber du 23.125 kroner – men husk du vinder 25.000 på Town som vinder på din spil hos bookmakeren. Dermed får du et samlet overskud på 831 kroner, hvis Ipswich vinder The Championship.

Skulle Ipswich ikke vinde, så taber du dine 1000 kroner hos bookmakeren, men husk at du spillede 1.250 kroner på at Ipswich ikke ville vinde The Championship inde på Betfair, hvorfor du er garanteret en gevinst på 250 kroner.

Man skal ikke være den store matematiker for at kunne se at dette er et regnestykke som den oddssætter der satte overoddset på Ipswich – hos den ukendte bookmaker – ikke bryder sig om udfaldet. Resultatet heraf vil naturligvis være at oddset nedjusteres.

Hvis dette er noget du ønsker at lege videre med, så vær opmærksom på at Betfair tager 5% i kommission af alle gevinster.