Keane forbereder sig på det værste

28 09 2009

Tirsdag aften gæster Town Sheffield United på Bramall Lane – og der er ikke meget der taler for Town. Selv Roy Keane indrømmer nu at han er afklaret med at hans sæde er være at blive varmt.

Town har ikke vundet på Bramall Lane i sine sidste tre kampe – og har ikke besejret Sheffield United i sine sidste seks møder. At vi møder Sheffield United på Bramall Lane hjælper os heller ikke. The Blades har endnu ikke tabt hjemme i denne sæson, og har generelt en god statistik hjemme på Bramall Lane. Blot 10 nederlag i 50 kampe er det blevet til i liga-sammenhæng over de seneste 3 sæsoner.

Town har tabt de seneste tre kampe imod The Blades på Bramall Lane.

Town har tabt de seneste tre kampe imod The Blades på Bramall Lane.

Op til kampen i morgen aften må Town undvære Alex Bruce, der sidder udenfor i 14 dage. Dette betyder at Keane næsten er tvunget til at spille Gareth McAuley i den centrale defensiv – og så ved vi jo næsten hvilken vej det allerede kommer til at gå.

Truppen er udover Bruce identisk til den imod Newcastle.

Reklamer




Town fik smæk af Newcastle

27 09 2009

Inden denne sæson startede var det nok de færreste, der havde troet at denne skulle blive Towns værste sæsonstart i sin 72-årige historie som professionel fodboldklub.

Lørdagens opgør imod Newcastle United gjorde ikke tingene meget nemmere for Keane. Et nederlag på 4-0 hjemme på Portman Road – og ordet “krise” er så småt begynde at melde sig på læberne.

Kampen er såmænd ikke rigtig værd at skrive om, da jeg formåede at finde et 6½ minutters klip på youtube med højdepunkter fra kampen. Town var godt med i kampens første halve time, men tre mål på fem minutter afgjorde sagerne til Newcastles fordel.

Opgøret blev spillet i Sir Bobbys minde – og i det mindste kunne Newcastle give Sir Bobby en sejr på denne emotionelle dag.

Højdepuntker

Holdopstillinger

Ipswich: Richard Wright, Rosenior, Bruce (Smith 39),Balkestein, Delaney (Peters 60), Walters, Trotter, Colback,Leadbitter, Edwards, Priskin (Counago 61).

Ikke benyttet: Lee-Barrett, Martin, Stead, Quinn.

Gule kort: Bruce, Walters.

Newcastle: Harper, Steven Taylor, Khizanishvili,Coloccini (Lovenkrands 68), Jose Enrique, Smith, Nolan, Butt,Ryan Taylor (Donaldson 78), Carroll, Ranger (Harewood 65).

Ikke benyttet: Krul, Ngo Baheng, Tozer, Vuckic.

Gule kort: Nolan.

Mål: Nolan 30, 32, Ryan Taylor 34, Nolan 51.

Tilskuere: 27,059

Dommer: Mike Jones (Cheshire).





Se målene fra Doncaster-kampen her!

22 09 2009

Selvom Youtube ikke må, så kan man alligevel være heldig at finde målene fra Towns kampe derinde en gang imellem.

Her ser du målene fra lørdagens “epic” imod Doncaster Rovers på Keepmoat Stadium:





Town tæt på første sejr

20 09 2009

Heller ikke denne weekend kunne vi komme til at fejre Towns første sejr i denne sæson, da vi i denne sidste ende måtte “nøjes” med 3-3 imod Doncaster Rovers.

Grant Leadbitter har vist sig et godt indkøb. Han var Towns bedste mand imod Donny.

Grant Leadbitter har vist sig et godt indkøb. Han var Towns bedste mand imod Donny.

Roy Keane valgte at stille med en næsten identisk startopstilling i forhold til kampen imod Forest, og det ser endelig ud til at Keane har fundet sin startopstilling nu. Eneste to spørgsmålstegn er dog stadig i det centrale forsvar ved siden af Alex Bruce og i front, hvor Keane har svært ved at finde ud af hvem af Stead, Priskin, Counago og Walters der matcher hinanden bedst.

I kampen imod Doncaster gav Keane Tommy Smith chancen ved siden af Alex Bruce, i mens Counago startede på toppen i stedet for Jonathan Stead.

Ipswich havde god kontrol over begivenhederne på Keepmoat, men ved stort set alle tre Doncaster-scoringer svigtede defensiven Town. I første halvleg spillede vi os frem til et par gode muligheder, som med lidt bedre eksekvering kunne være endt med scoring. I stedet var det dog i Towns ende at kampens første, og første halvlegs eneste, scoring faldt. Hvad der lignede et simpelt indlæg for Wright at tage sig af endte med værste scenarie, da Damien Delaney tumlede ind i Wright, og som resultat deraf tabte bolden for fødderne af Waide Fairhurst.

Town startede anden halvleg stærkt, og man kunne fornemme end udligning. Det overraskede derfor de fleste, at bedst som Town så ud til at være på toppen, at Keane valgte at foretage to udskiftninger. Ud gik en velspillende Alan Quinn og ligeledes en velspillende Carlos Edwards. Ind kom i stedet Jack Colback og Jaime Peters.

Town blev dog kun bedre herefter, og endelig, i det 66. minut fik Town udlignet, da Jack Colback samlede en bold op på kanten af feltet, og køligt sparkede den i nettet via den ene stolpe.

Bedst som de medrejsende Town-fans lugtede sejr, så gik det dog igen galt i den anden ende. Et hjørnespark blev sendt helt ud fra Towns straffesparksfelt over i modsatte side. Herfra fik Martin Woods tid til at tæmme bolden, og sparke den ind i modsatte side af Richard Wrights mål. Et godt spark, som Wright ikke kunne gøre meget ved, men hvor man kan spørge sig selv, hvorfor ingen markerede Woods.

Positivt var det at se, at Town ikke lod sig knække. Og det lod sig belønne i det 77. minut, da Grant Leadbitter sendte et perfekt frispark ind i hovedet på indskiftede Tamas Priskin. Blot to minutter senere bragte Town sig i front. Tommy Smith ramte overliggeren fra endnu en perfekt Leadbitter dødbold, Jaime Peters headede riposten imod mål, og det var herfra at Lee Martin til sidst fik fumlet bolden i mål.

Alex Bruce formåede at skade sig selv i fejringen af målet, men blev dog hurtigt klar igen.

Det var nu blot et spørgsmål om Town kunne holde sejren, men nærmest typisk for vores sæson, så lød en 3-2 sejr, efter at have været nede med 1-0 og 2-1, jo næsten for godt til at være sandt. Derfor skulle der da heller ikke gå mere end fem minutter efter Martins scoring før det igen stod uafgjort på Keepmoat. Denne gang blev en lang bold opfanget på Donnys venstrekant og sendt tilbage til Quinton Fortune. Leadbitter fejlvurderede fuldstændig situationen, hvilket gav Fortune tid til, lige uden for Towns straffesparksfelt, snildt at sende bolden over i modsatte målhjørne, uden chance for Richard Wright.

Ærgerligt at der ikke kom hul på bylden i opgøret her, i det sejren virkelig lå der for at blive taget. I mens der var lovende takter for Town, så skal man ikke glemme at det var imod en mildest talt ringe modstander. Doncaster høvlede den ene bold ud over sidelinjen efter den anden. Det var meget tydeligt, at deres taktik gik ud på at sende bolden ned bag Towns to backs.

For Town var det dog positivt at se at det nu endelig ser ud som om at holdet spiller som et hold. Grant Leadbitter er midtbanemanden vi har manglet, og så må man langt om længe give Keane lidt kredit for hans indkøb af Edwards og Rosenior også. Begge to, sammen med Leadbitter, har bestemt givet holdet et løft, og det skal blive spændende at se hvordan vi kommer til at klare os imod topholdet fra Newcastle United i næste uge.

Holdopstilling:

Doncaster: Sullivan, Lockwood, Hird (Fortune 76), Shackell,Chambers, Oster, Martin Woods, Spicer (Heffernan 82), Roberts,Sharp, Fairhurst (Shiels 75).

Ikke benyttet: Smith, Mark Wilson, Webster, O’Connor.

Mål: Fairhurst 13, Martin Woods 74, Fortune 84.

Ipswich: Richard Wright, Rosenior, Bruce, Smith, Delaney,Edwards (Peters 58), Leadbitter, Quinn (Colback 59), Martin,Counago, Walters (Priskin 68).

Ikke benyttet: Lee-Barrett, Stead, Balkestein, Trotter.

Mål: Colback 66, Priskin 77, Martin 79.

Tilskuere: 10,711

Dommer: Nigel Miller (Durham).





Av av, 7 kampe uden sejr

18 09 2009

Kampen mod Nottingham Forest i tirsdags var ingen køn affære. Det uafgjorte 1-1 resultat betyder nu, at Town rejser til Doncaster lørdag eftermiddag uden, endnu, at have sejret i ligaen.

Kampen imod Forest var på mange måder en skidt en af slagsen for Town. Liam Rosenior og Carlos Edwards pådrog sig mindre skader, imens Gareth McAuley modtog et rødt kort i slutminutterne. Derudover hentede Town jo som bekendt kun ét point, hvilket betyder vi snart er ved at placere os solidt blandt bundklubberne i The Championship.

Med McAuley og måske Rosenior og Edwards ude, så betyder det en del ændringer i Towns startopstilling til kampen imod Doncaster.

Richard Wright starter i mål, og vil have Damien Delaney på venstre back, Tommy Smith eller Pim Balkestein sammen med Alex Bruce i centreforsvaret og David Wright på højreback, hvis ikke Liam Rosenior når at blive klar.

På midtbanen starter Lee Martin inde på venstrekanten med Grant Leadbitter (som synes en god forstærkning på midtbanen) og Alan Quinn, eller måske Jack Colback, på cen centrale midt og Carlos Edwards på højrekanten. Når Edwards ikke at blive klar, så træder Jaime Peters til, hvis ikke Keane vælger at rykke Walters ned på højrekanten, og i stedet spille Stead i front sammen med enten Counago eller Priskin.

Town-truppen: R Wright, Lee-Barrett, Rosenior, D Wright, Ainsley, Delaney, Bruce, Smith, Balkestein, Leadbitter, Quinn, Colback, Trotter, Peters, Martin, Upson, Walters, Couñago, Priskin, Stead.





Truppen til Forest

14 09 2009
Kan Edwards vende bøtten for Keane?

Kan Edwards vende bøtten for Keane?

Tirsdag aften venter der Town en vigtig kamp hjemme på Portman Road. Towns første sæsonsejr lader vente på sig, og hvis ikke snart Keane og Co. serverer tre point for de sultne Town-fans – og ikke mindst ejer, Marcus Evans – så tror jeg de fleste begynder med at miste troen på noget der bare ligner en plads i Play Off’en.

En totalitær krise, hvor vi snakker regulær nedrykningsfight, tror jeg ikke vi bør frygte, men skal vi have noget ud af denne sæson, så kræver det sejre, eller i hvert fald minimum fire point i de kommende to kampe imod henholdsvis Nottingham Forest og Doncaster Rovers.

Ipswich stiller med en uændret hold til kampen imod Forest. Forsvaret var igen Towns svage led i kampen imod Middlesbrough i weekenden, hvor specielt Gareth McAuley og Damien Delaney blev kritiseret kraftigt af fansene.

Det kan også betyde at Keane er klar til at foretage endnu en ændring i forsvaret. Balkestein eller Smith kan komme ind i stedet for McAuley, imens Delaneys plads synes sikker. Dermed stiller Town op i noget der ligner en 4-3-3 igen.

Formået startopstilling:
Richard Wright; Liam Rosenior, Alex Bruce, Gareth McAuley (måske Balkestein eller Smith), Damien Delaney; Grant Leadbitter, Carlos Edwards, Jack Colback, Lee Martin; Jonathan Walters og Pablo Counago eller Tamas Priskin.

Derudover har Town desuden Jaime Peters, Alan Quinn, Liam Trotter og Jonathan Stead tilrådighed.





Town taber igen!

13 09 2009

Town forsatte deres miserable sæsonstart lørdag eftermiddag, da det blev til sæsonens fjerde nederlag på Riverside Stadium. Town måtte således se sig besejret 3-1 af et oplagt Middlesbrough-mandskab.

Gary O’Neil og to scoringer fra Aliadere gav hjemmeholdet en 3-0 føring, inden Jonathan Walters reducerede fra 11-meterpletten kort for slutfløjt.

Keane gav debut til alle tre nye spillere, Leadbitter, Rosenior og Edwards. Alle gjorde et rimeligt indtryk, men langt fra nok til at bringe Town på sejrskurs i kampen.

Middlesbrough er blandt favoritterne til at rykke op i år, og forventninger til en sejr i det nordengelske var derfor begrænset.

Til trods for nederlaget på Riverside Stadium nægter Keane at tale om krise, men henter Keane ikke en sejr i de to kommende kampe imod henholdsvis Nottingham Forest og Doncaster Rovers, så vil Marcus Evans nok snart begynde med, at stille spørgsmål til Keanes kapacitet.

Der findes ingen undskyldninger for Towns dårlige sæsonstart. Keane har haft alle midler tilrådighed, og det er derfor naturligvis skuffende som Town-fan at se os få en af historiens dårligste sæsonstarter!

Næste kamp er tirsdag aften imod Nottingham Forest hjemme på Portman Road. Alt andet end tre point i den kamp vil være en katastrofe for Keane.

Holdopstillinger

Middlesbrough: Coyne, McMahon, Wheater, Hines,Taylor (Grounds 41), O’Neil, Williams, Arca (Yeates 77),Adam Johnson, Emnes, Lita (Aliadiere 61).

Ikke benyttet: Jones, Hoyte, Bennett, Franks.

Gule kort: Adam Johnson, Arca, O’Neil.

Mål: O’Neil 17, Aliadiere 66, 85.

Ipswich: Richard Wright, Rosenior, Bruce, McAuley,Delaney (Martin 64), Edwards, Peters, Leadbitter,Colback (Quinn 60), Walters, Counago (Priskin 60).

Ikke benyttet: Lee-Barrett, Stead, Smith, Trotter.

Gule kort: Leadbitter, Delaney, Colback, Bruce, Martin.

Mål: Walters 90 (Straffespark).

Tilskuere: 19.742

Dommer: Kevin Friend (Leicestershire).