Ameobi bestod ikke lægetjekket

19 08 2008

Hele dagen i dag lagde op til at Shola Ameobi var på vej til at skrive kontrakt med Town, men sådan skulle det ikke gå. Ameobi bestod nemlig ikke lægetjekket, som han var igennem i går, og det betyder at Magiltons jagt på en angriber forsætter indtil transfervinduets slutning d. 1. september (The FA og Football League besluttede i går at forlænge transfervindet med 24 timer, da d. 31. august i år falder på en søndag).

Er Killen Magiltons næste mand på ønskesedlen?

Ameobi kommer ikke til Ipswich, og måske det åbner døren op for Celtics Chris Killen.

En anden angriber der er blevet sat i forbindelse med et skifte til Town, lige inden Ameobi, har været Celtics Chris Killen. Killen nåede aldrig at slå til i Celtic efter sit skifte fra Hibernian i sidste sommer, og nu er Killen at finde på transferlisten.

Det blev blot til tre kampe fra start for Killen i sin debutsæson for Celtic, og til trods for yderligere 24 kampe som indskifter, så blev Killen heller ingen super-sub. Blot et mål er det blevet til på Park Head for Killen.

Reklamer




Sidste brik i Magiltons puslespil

19 08 2008

Shola Ameobi, engang spået en stor karriere, er i dag på Portman Road for at forhandle de sidste detaljer på plads med Ipswich. Ameobi bestod lægetjekket mandag, og det kan kun betyde at en endegyldig handel er meget tæt, og at kun formaliteter mangler før Shola Ameobi kan trække i den blå Town-trøje.

Magilton udtaler sig således om Ameobi-handlen her til morgen: “Vi er nået til enighed med Newcastle United om et beløb for Shola, og han benyttede dagen i går (mandag red.) på at have et lægetjek her i klubben. Vi har haft en fornuftig snak om tingene, og vi bevæger os stødt og roligt fremad mod en aftale. Han vil være her igen i dag, og forhåbentlig kan vi få hans fremtid afgjort.

Der regnes med at Town har budt £2,5m for Ameobi, og at der derefter vil blive betalt yderligere beløb til nordenglænderne alt efter hvor mange kampe Ameobi kommer til at spille, og afhængigt af om Town rykker op.

Købet af Ameobi vil sætte en stor tyk streg under at Town mener det seriøst denne sæson, og det med god grund. Går handlen med Ameobi i orden, så vil Town være et af de Championship hold der har invisteret mest denne sommer.





Newcastle accepterer bud på Ameobi

15 08 2008

Jim Magiltons ønskeseddel synes uendelig lang. I dag bekræfter Kevin Keegan at Newcastle United har accepteret et bud for Shola Ameobi, en spiller som var et af Magiltons allerførste navne på ønskesedlen, da han i juni startede med at bruge løs af Marcus Evans’ pengetank.

For Shola Ameobi kan et eventuelt skifte blive et spørgsmål om at kick-starte sin karriere, som synes at være gået noget i stå oppe i det nordengelske, efter et par skadesplagede sæsoner. I Premier League er der ikke råd til at have langtidsskadede spillere, og imellemtiden har The Toons hentet spillere som Michael Owen, Obafemi Martins og Mark Viduka til St. James’ Park.

Shola Ameobi har spillet i Newcastle i hele siden karriere, siden han i sommeren 2000 skrev sin første kontrakt som senior spiller. Det er indtil videre blevet til i alt 230 kampe, heraf 95 som indskifter, samt 46 mål for Ameobi, hvilket bestemt ikke er nogen dårlig statistik på det bedste niveau.

Man kan spørge sig selv om hvorfor Magilton på dette tidspunkt fornyer interessen i Ameobi, men måske det kan hænge sammen med rygterne der kæder Jonathan Walters sammen med et skifte til Stoke City. Stoke er meget interesseret i at hente Walters til Britannia Stadium, og en transfersum på omkring £3m har været nævnt. Dette matcher det bud på £2,5m som Newcastle har accepteret for Ameobi.

Umiddelbart er der dog intet der tyder på at Walters er på vej væk, og skulle det lykkedes at få fat i Ameobi, så efterlader det Magilton med noget af et dilemma i front. Her har nordireren nemlig allerede Danny Haynes, Pablo Counago, Jonathan Walters, Kevin Lisbie og Alan Lee til sin rådighed.





Mpenza, Ameobi og Paterson ude af billedet

23 06 2008

Det er åbenlyst at Town vil invistere i en klasse-angriber på et tidspunkt, men hvem er indtil videre endnu uvist. Shola Ameobi, som Town angiveligt havde budt £4m for, skiftede i går til West Bromwich, og i dag skiftede Martin Paterson, et anden Ipswich-emne, fra Scunthorpe til Burnley.

I weekenden kunne Emile Mpenzas agent bekræfte at Ipswich havde trukket deres interesse tilbage, hvilket efterlader en spiller tilbage i billedet som Towns nye bomber. Det er, som jeg skrev her på sitet i går, Nicky Maynard som Ipswich har budt på. Både Crewe Alexandra og Ipswich har ikke ønsket sig at udtale sig i sagen, så måske noget lurer under overfladen.

Vi får se hvad de kommende dage bringer!





£4 millioner for Ameobi?

9 06 2008

Shola AmeobiIpswich har angiveligt fået et bud på £4m accpeteret af Newcastle for angriberen Shola Ameobi. Ser vi blot en sæson tilbage, hvor kun tre spillere kom ind i løbet af sommeren, alle på frie transfers, så siger dette lidt om de ambitioner Marcus Evans har med klubben.

At købe en spiller til £4 millioner i The Championship forpligter, men det gør da helt sikkert at vi kan se frem mod næste sæson med stor forventning – bare vi ikke bliver for skuffet, for er det overhovedet Ipswich-ånden at købe et allerede etableret navn som Ameobi, fremfor at hente et stortalent til £500K – £1.5m ?

Ingen tvivl om at penge i dag styrer fodbolden, og det er den eneste vej frem. Det er bare ærgerligt det går ud over klubber som Ipswich, der altid har sat talentarbejde og klubånd forrest på dagsordnen.