The Championship Preview

6 08 2009

I denne weekend spilles første runde i The Championship, men allerede fredag aften går kampen om de eftertragtede Premier League pladser i gang, når to af oprykningskandidaterne i form af Middlesbrough og Sheffield United tørner sammen på Riverside. Ipswich runder som bekendt premiererunden af søndag eftermiddag med et besøg hos Coventry City.

The Championship ser utrolig spændende ud i år. Hold som Newcastle United og Middlesbrough er kommet en tur ned fra Premier League, imens Leicester City, med den tidligere Portsmouth-ejer, Milan Mandaric, i spidsen, er kommet op fra League One.

Det er dog ikke kun de nye mandskaber i divisionen der pryder billedet. I blandt de 24 mandskaber i The Championship finder vi, udover vores mægtige Ipswich Town, tidligere hæderkronede mandskaber som Sheffield Wednesday, Nottingham Forest og Derby County. Derudover har vi en række “upcoming” klubber og gamle kendinge, som alle har en god chance for oprykning i år. Det drejer sig om klubber som Coventry City, Bristol City, Crystal Palace, Sheffield United, Cardiff City, Preston North End, Queens Park Rangers, Reading, Swansea City og West Bromwich Albion.

I bunden af The Championship er oprykkerne fra Scunthorpe United blevet spået en svær sæson, og de kommer i den sidste ende nok også til at befinde sig i den mere triste del af divisionen sammen med klubber som Barnsley, Blackpool, Doncaster Rovers, Plymouth Argyle og Watford.

Peterborough United har jeg i skrivende stund svært ved at vurdere. Holdet har Darren Ferguson, søn af Sir Alex Ferguson, som manager, og en rigmand i ryggen, men truppen synes at være for tynd til dette niveau, specielt når man kigger på holdene omkring dem.

THE CHAMPIONSHIP – HOLD FOR HOLD

Her følger en gennemgang af holdene i The Championship. Holdenes styrke er vurderet efter den “gamle” 13-skala, imens klubbernes potentielle slutplacering er vurderet efter følgende princip:
1) Oprykningskandidat
2) Play Off aspirant
3) Lige ved og næsten (Play Off)
4) Solid midterplacering
5) Ligegyldig midterplacering
6) Nedrykningsfare.

Byerne/områderne har jeg også lige givet en vurdering (bytursfaktor 1-10, hvor 10 er bedst) med på vejen, nu hvor jeg har været de fleste steder selv. Skulle du derfor overveje en tur til en udekamp, så er det måske en idé at vælge med omhu, da der er forskel på en eftermiddag i Barnsley og en tur i byen i Newcastle.

Barnsley
Manager: Simon Davey
Stadion: Oakwell (kapacitet: 23.009)

Holdets styrke: 5
Profil: Jamal Campell-Ryce
Kendt ansigt: David Preece. Den tidligere Silkeborg IF og OB målmand er blevet hevet ind som cover for Luke Steele.

Slutplacering: Nedrykningsfare
Bytursfaktor (1-10): 1

Transfers
Ind: Onome Sodje (York City) og David Preece (OB)
Ud: Dennis Souza (Qatar), Diego Leon (Las Palmas), Heinz Müller (Mainz 05), Marciano Van Homoet (Kontraktløs) og Kyle Letheren (Kontraktløs)

Kilder: Wikipedia.org og SkySports.com.

Blackpool
Manager: Ian Holloway
Stadion: Bloomfield Road (Kapacitet: 9.650)

Holdets styrke: 7
Profil: Rob Edwards
Kendt ansigt: Billy Clarke. Skiftede i denne sæson til The Seasiders på en fri transfer.

Slutplacering: Nedrykningsfare
Bytursfaktor (1-10): 8 (Englands svar på Las Vegas – believe it or not!)

Transfers
Ind: Charlie Adam (Glasgow Rangers), Jason Euell (Southampton) og Billy Clarke (Ipswich Town)
Ud: Stuart Green (Wycombe Wanderers), Shaun Barker (Derby County), Jermaine Wright (Kontraktløs), Claus Jørgensen (Kontraktløs), Matthew Kay (Kontraktløs) og Marlon Broomes (Kontraktløs)

Kilder: Wikipedia.org og SkySports.com.

Bristol City
Manager: Gary Johnson
Stadion: Ashton Gate (Kapacitet: 21.497)

Holdets styrke: 8
Profil: Marvin Elliott
Kendt ansigt: Gavin Williams og Danny Haynes. To tidligere Town-spillere, der ellers begge gjorde det godt på Portman Road. Danny Haynes, der tidligere har været vurderet til £3m, hentede City til fra Ipswich i sidste måned for bare £400K, hvilket kan vise sig at blive et røverkøb. Haynes har således allerede scoret i et par venskabskampe.

Slutplacering: Play Off aspirant
Bytursfaktor (1-10): 5 – Har aldrig været i Bristol, men eftersom det gamle diskotek nede i Nakskov hed Bristol, så regner jeg med at det er et OK sted at nuppe en pint…

Transfers
Ind: Lewin Nyatanga (Derby County), Danny Haynes (Ipswich Town), Paul Hartley (Celtic), Dean Gerken (Colchester United), David Clarkson (Motherwell) og Andre Blackman (Portsmouth)
Ud: Chris Weale (Leicester City), Jennison Myrie-Williams (Dundee United), Dele Adebola (Nottingham Forest), Scott Murray (Yeovil Town) og Peter Styvar (FC Xanthi)

Kilder: Wikipedia.org og SkySports.com.

Cardiff City
Manager: Dave Jones
Stadion: Cardiff City Stadium (Kapacitet: 26.828)

Holdets styrke: 9
Profil: Joe Ledley
Kendt ansigt: Peter Enckelman. Den eneste keeper i Premier League der har formået at lade et indkast, fra en medspiller, gå i eget net!

Slutplacering: Play Off aspirant
Bytursfaktor (1-10): 4

Transfers
Ind: Paul Quinn (Motherwell), Anthony Gerrard (Walsall), Mark Hudson (Charlton Athletic), David Marshall (Norwich City) og Michael Chopra (Sunderland)
Ud: Paul Perry (Preston North End), Darren Purse (Sheffield Wednesday) og Roger Johnson (Birmingham City)

Kilder: Wikipedia.org og SkySports.com.

Coventry City
Manager: Chris Coleman
Stadion: Ricoh Arena (Kapacitet: 32.609)

Holdets styrke: 7
Profil: Michael McIndoe
Kendt ansigt: Micky Doyle. Repræsenterede AGF i sæsonen 01/02. Scorede hans første mål for Coventry City imod Ipswich.

Slutplacering: Ligegyldig midterplacering
Bytursfaktor (1-10): 4

Transfers
Ind: Sammy Clingan (Norwich City)
Ud: Daniel Fox (Celtic), Scott Dann (Birmingham City), Sean Fraser (Falkirk), Robbie Simpson (Huddersfield Town) og Donovan Simmonds (Kontraktløs)

Kilder: Wikipedia.org og SkySports.com.

Crystal Palace
Manager: Neil Warnock
Stadion: Selhurst Park (Kapacitet: 26.309)

Holdets styrke: 7
Profil: Victor Moses
Kendt ansigt: Darren Ambrose og Alan Lee. Begge to var populære ansigter på Portman Road.

Slutplacering: Lige ved og næsten (Play Off)
Bytursfaktor (1-10): Well, Croydon, hvor Crystal Palace ligger er ikke noget kønt sted, så tag i stedet toget til det centrale London (9/10).

Transfers
Ind: Stern John (Southampton), Darren Ambrose (Charlton Athletic) og Freddie Sears (West Ham United)
Ud: Rhoys Wiggins (Norwich City), Paul Ifill (Wellington Phoenix), James Scowcroft (Leyton Orient), Carl Fletcher (Plymouth Argyle) og Scott Flinders (Kontraktløs)

Kilder: Wikipedia.org og SkySports.com.

Derby County
Manager: Nigel Clough
Stadion: Pride Park (Kapacitet: 33.597)

Holdets styrke: 7
Profil: Kris Commons
Kendt ansigt: Stephen Bywayter og Jay McEveley. Begge var på lån i Ipswich – og begge var de lige ringe lejesvende.

Slutplacering: Ligegyldig midterplacering.
Bytursfaktor (1-10): 5

Transfers
Ind: Shaun Deeney (Burton Albion), Jake Buxton (Burton Albion), Shaun Barker (Blackpool), Lee Croft (Norwich City) og Dean Moxey (Exeter City)
Ud: Liam Dickinson (Brighton & Hove Albion), Lewin Nyantange (Bristol City), Lewis Price (Brentford), Emanuel Villa (Cruz Azul) og Tyrone Mears (Burnley)

Kilder: Wikipedia.org og SkySports.com.

Doncaster Rovers
Manager: Sean O’Driscoll
Stadion: Keepmoat Stadium (Kapacitet: 15.231)

Holdets styrke: 5
Profil: Paul Heffernan
Kendt ansigt: Quinton Fortune. Tidligere Manchester United-spiller og var i Ipswichs søgelys denne sommer.

Slutplacering: Nedrykningsfare.
Bytursfaktor (1-10): 6

Transfers
Ind: Quinton Fortune (Tubize)
Ud: Jason Price (Millwall), Richard Wellens (Leicester City) og Gordon Greer (Swindon Town)

Kilder: Wikipedia.org og SkySports.com.

Ipswich Town
Manager: Roy Keane
Stadion: Portman Road (Kapacitet: 30.311)

Holdets styrke: 9
Profil: Richard Wright
Kendt ansigt: Tror ikke vi behøver at nævne nogen her…

Slutplacering: Play Off aspiranter
Bytursfaktor (1-10): 10 – Byen over alle byer! Men for at være helt ærlig, så er Ipswich faktisk en ok bytur. Masser af gode pubber.

Transfers
Se Transfers ude til højre på hjemmesiden.

Kilder: Wikipedia.org og SkySports.com.

Leicester City
Manager: Nigel Pearson
Stadion: Walkers Stadium (Kapacitet: 32.500)

Holdets styrke: 8
Profil: Matty Fryatt
Kendt ansigt: Wayne Brown. Godt at se en tidligere Town-spiller med succes!

Slutplacering: Play Off aspiranter
Bytursfaktor (1-10): 2

Transfers
Ind: Richie Wellens (Doncaster Rovers), Chris Weale (Bristol City), Dany N’Guessan (Lincoln City), Wayne Brown (Hull City), Robbie Neilson (Hearts) og Jack Hobbs (Liverpool)
Ud: Patrick Kisnorbo (Leeds United), Billy McKay (Northampton Town) og Barry Hayles (Cheltenham)

Kilder: Wikipedia.org og SkySports.com.

Middlesbrough
Manager: Gareth Southgate
Stadion: Riverside Stadium (Kapacitet: 34.988)

Holdets styrke: 11
Profil: Adam Johnson
Kendt ansigt: Matt Bates. Var på lån i Ipswich i et par kampe, men blev desværre skadet. Den samme skade synes nu at kunne ende hans karriere.

Slutplacering: Oprykningskandidat
Bytursfaktor (1-10): 2 – Tag hellere til Newcastle!

Transfers
Ind: Leroy Lite (Reading), Danny Coyne (Tranmere Rovers) og Mark Yeates (Colchester United)
Ud: Mido (Zamalek), Stuart Downing (Aston Villa), Ross Turnbull (Chelsea) og Greame Owens (Kilmarnock)

Kilder: Wikipedia.org og SkySports.com.

Newcastle United
Manager: Chris Haughton (midlertidig manager)
Stadion: St. James’ Park (52.387)

Holdets styrke: 11
Profil: Habib Beye
Kendt ansigt: Der findes en del; Damien Duff, Alan Smith, Geremi og Nicky Butt blot for at nævne et par af dem.

Slutplacering: Oprykningskandidat
Bytursfaktor (1-10): 10. Tro det eller lad være, men Nordenglands perle er det bedste sted for en bytur i denne sæson!

Transfers
Ind: Ingen
Ud: Michael Owen (Manchester United) og David Edgar (Burnley)

Kilder: Wikipedia.org og SkySports.com.

Nottingham Forest
Manager: Billy Davies
Stadion: City Ground (Kapacitet: 30.602)

Holdets styrke: 8
Profil: Wes Morgan
Kendt ansigt: Robbie Earnshaw

Slutplacering: Play Off aspiranter
Bytursfaktor (1-10): 7 – Med en rate på 3 til 1 i forholdet kvinder til mænd, så må der da være lidt ved Nottingham.

Transfers
Ind: Dexter Blackstock (Queens Park Rangers), Joel Lynch (Brighton & Hove Albion), Radoslaw Majewski (Polonia Warszawa), Chris Gunter (Tottenham Hotspur), Paul McKenna (Preston North End), Lee Camp (Queens Park Rangers), David McGoldrick (Southampton), Dele Adebola (Bristol City) og Paul Anderson (Liverpool)
Ud: Hamza Bencherif (Macclesfield Town), Liam Hook (Kontraktudløs), Ryan Whitehurst (Kontraktudløs), Richard Tait (Kontraktudløs), Tom Sharpe (Kontraktudløs), Emile Sinclair (Kontraktudløs), Adam Newbold (Kontraktudløs), Patrick Gamble (Kontraktudløs), Ian Breckin (Kontraktudløs)

Kilder: Wikipedia.org og SkySports.com.

Peterborough United
Manager: Darren Ferguson
Stadion: London Road (Kapacitet: 15.460)

Holdets styrke: 7
Profil: Craig Mackail-Smith
Kendt ansigt: Manager, Darren Ferguson!

Slutplacering: Ligegyldig midterplacering
Bytursfaktor (1-10): 4

Transfers
Ind: Tommy Rowe (Stockport County), Lee Frecklington (Lincoln City) og Toumani Diagouraga (Hereford United)
Ud: Chris Westwood (Wycombe Wanderers)

Kilder: Wikipedia.org og SkySports.com.

Plymouth Argyle
Manager: Paul Sturrock
Stadion: Home Park (Kapacitet: 19.500)

Holdets styrke: 6
Profil: Marcel Seip
Kendt ansigt: Simon Walton. Spillede 22 kampe for Town, da han tilbage i 2006 var på lån fra Charlton Athletic.

Slutplacering: Nedrykningsfare
Bytursfaktor (1-10): 2 – Har aldrig været i Plymouth, men byen er bygget på Royal Navy, så det siger ligesom sig selv, at der ikke er meget at komme efter.

Transfers
Ind: Kari Arnason (AGF), Bradley Wright-Phillips (Southampton) og Carl Fletcher (Crystal Palace)
Ud: Jermaine Easter (Milton Keynes Dons), Emile Mpenza (FC Sion) og Rudolph Douala (Kontraktløs)

Kilder: Wikipedia.org og SkySports.com.

Preston North End
Manager: Alan Irvine
Stadion: Deepdale (Kapacitet: 24.525)

Holdets styrke: 8
Profil: Richard Chaplow
Kendt ansigt: Veliche Shumulikoski. Skiftede fornylig Town ud med Preston.

Slutplacering: Play Off aspiranter
Bytursfaktor (1-10): 3

Transfers
Ind: Paul Perry (Cardiff City) og Veliche Shumulikoski (Ipswich Town)
Ud: Karl Hawley (Notts County), Simon Whaley (Norwich City), Paul McKenna (Nottingham Forest) og Chris Neal (Shrewsbury Town)

Kilder: Wikipedia.org og SkySports.com.

Queens Park Rangers
Manager: Jim Magilton
Stadion: Loftus Road (Kapacitet: 19.128)

Holdets styrke: 8
Profil: Akos Buzsaky og Alejandro Faurlin (at blive hentet til en klub for £3.5m i The Championship skaber et vist forventningspres)
Kendt ansigt: Hvem andre end Jim Magilton. Den tidligere Town-spiller og manager skal nu forsøge at tilfredsstille Ferrari-bossen, Flavio Briatore, med en plads i Premier League. Gregory, De Canio, Dowie og Sousa holdt mindre end en sæson – hvor lang tid holder Magilton?

Slutplacering: Solid midterplacering
Bytursfaktor (1-10): 8

Transfers
Ind: Alessandro Pellicori (Avellino) og Alejandro Faurlin (Instituto, Argentina)
Ud: Dexter Blackstock (Nottingham Forest), Jake Cole (Barnet FC), Lee Camp (Nottingham Forest), Damien Delaney (Ipswich Town) og Zesh Rehman (Bradford City)

Kilder: Wikipedia.org og SkySports.com.

Reading
Manager: Brendan Rodgers
Stadion: Madejski Stadium (Kapacitet: 24.224)

Holdets styrke: 9
Profil: Stephen Hunt
Kendt ansigt: Mikkel Andersen. Dansk, men dog endnu ukendt, keeper.

Slutplacering: Play Off aspiranter
Bytursfaktor (1-10): 5 – Igen tag hellere tilbage til det centrale London.

Transfers
Ind: Ryan Bertrand (Chelsea)
Ud: Leroy Lite (Middlesbrough), Alan Bennett (Brentford), Michael Duberry (Wycombe Wanderers), Scott Golbourne (Exeter City), Marcus Hahnemann (Wolverhampton Wanderers) og Kevin Doyle (Wolverhampton Wanderers)

Kilder: Wikipedia.org og SkySports.com.

Scunthorpe United
Manager: Nigel Adkins
Stadion: Glanford Park (Kapacitet: 9.183)

Holdets styrke: 5
Profil: Gary Hooper
Kendt ansigt: Ingen…

Slutplacering: Nedrykningsfare
Bytursfaktor (1-10): ? – Har aldrig været eller hørt noget om Scunthorpe, andet end at navnet i sin tid havde karantæne på Googles søgemaskine, fordi det indeholdt ordet c***.

Transfers
Ind: Rob Jones (Hibernian), Josh Wright (Charlton Athletic) og Michael O’Connor (Crewe Alexandra)
Ud: Ingen

Kilder: Wikipedia.org og SkySports.com.

Sheffield United
Manager: Kevin Blackwell
Stadion: Bramall Lane (Kapacitet: 32.609)

Holdets styrke: 9
Profil: Matt Kilgallon
Kendt ansigt: Gary Speed. Den pensionerede Leeds- Bolton- og Newcastle-spiller brillierer nu hos The Blades.

Slutplacering: Opryksningskandidat
Bytursfaktor (1-10): 8

Transfers
Ind: Glen Little (Portsmouth), Ryan France (Hull City), Ched Evans (Manchester City), Andy Taylor (Tranmere Rovers), Kyle Reid (West Ham United) og Lee Williamson (Watford), Kyle Walker (Lånt i Tottenham Hotspur)
Ud: Sun Jihai (Kontraktløs), Kevin Naughton (Tottenham Hotspur), Kyle Walker (Tottenham Hotspur), Keith Quinn (Kontraktløs), Jamie Annerson (Rotherham United), Ben Starosta (Kontraktløs), Danny Webber (Kontraktløs), Ugo Ehiogu (Kontraktløs), Adam Chapman (Oxford United) og Nicky Law (Rotherham United)

Kilder: Wikipedia.org og SkySports.com.

Sheffield Wednesday
Manager: Brian Laws
Stadion: Hillsborough (Kapacitet: 39.814)

Holdets styrke: 7
Profil: Marcus Tudgay
Kendt ansigt: Tommy Miller. Skiftede i denne sæson til Wednesday fra Town.

Slutplacering: Solid midterplacering
Bytursfaktor (1-10): 8

Transfers
Ind: Darren Potter (Wolverhampton Wanderers), Tommy Miller (Ipswich Town) og Darren Purse (Cardiff City)
Ud: Liam McMenamin (Kontraktløs), Sam Liversidge (Kontraktløs), Steve Watson (Stoppet) og Kenny Lunt (Hereford United)

Kilder: Wikipedia.org og SkySports.com.

Swansea City
Manager: Paulo Sousa
Stadion: Liberty Stadium (Kapacitet: 20.532)

Holdets styrke: 8
Profil: Angel Rangel
Kendt ansigt: Jordi Lopez. Den tidligere Real Madrid- Mallorca- og Sevilla-spiller floppede i QPR, men kan måske blive et hit hos Swansea.

Slutplacering: Solid midterplacering
Bytursfaktor (1-10): 3

Transfers
Ind: Jordi Lopez (Queens Park Rangers), Steven Dobbie (Queen of the South) og Nathan Dyer (Southampton)
Ud: Jason Scotland (Wigan Athletic), Jordi Gomez (Wigan Athletic) og Owain Tudur-Jones (Norwich City)

Kilder: Wikipedia.org og SkySports.com.

Watford
Manager: Malky Mackay – F*ck off or die! (Gammel anti-Norwich sang)
Stadion: Vicarage Road (Kapacitet: 23.500)

Holdets styrke: 7
Profil: Tommy Smith
Kendt ansigt: Tamas Priskin. Town var tæt på at sikre sig det ungarske es for £1.2m, men budet var ikke tilstrækkeligt for Watford.

Slutplacering: Ligegyldig midterplacering
Bytursfaktor (1-10): 2 – Ringe område og elendige pubs. Dog skal det nævnes at Weatherspoons (udebane-pubben) et par timer før og lige op til kick off er god underholdning.

Transfers
Ind: Jure Travner (CMC Publikum Celje), Danny Graham (Carlisle United) og Scott Severin (Aberdeen)
Ud: Steve Kabba (Kontraktløs), Alhassan Bangura (Kontraktløs), Stuart Searle (Milton Keynes Dons), Theo Robinson (Huddersfield Town) og Lee Williamson (Sheffield United)

Kilder: Wikipedia.org og SkySports.com.

West Bromwich Albion
Manager: Roberto de Matteo
Stadion: The Hawthorns (Kapacitet: 28.003)

Holdets styrke: 11
Profil: Jonathan Greening
Kendt ansigt: Jonas Olsson. Svensk landsholdsspiller.

Slutplacering: Oprykningskandidat
Bytursfaktor (1-10): 3

Transfers
Ind: Gonzala Jara (Colo Colo), Reuben Reid (Rotherham United) og Simon Cox (Swindon Town)
Ud: Carl Hoefkens (Kontraktløs), Pedro Pele (Kontraktløs), Jared Hodgkiss (Kontraktløs), Sherjill MacDonald (Germinal), Do-Heon Kim (Suwon Bluewings) og Paul Robinson (Bolton Wanderers)

Kilder: Wikipedia.org og SkySports.com.

Reklamer




Shumi solgt til Preston

4 08 2009

Veliche Sumulikoski har skrevet under på en 3-årig aftale med Preston North End.

Halvanden sæson i Ipswich var hvad det blev til for den markedonske landsholdsspiller Veliche Sumulikoski, efter han i dag blev solgt til Towns konkurrenter fra Preston North End for £400.000. Roy Keane mente åbenbart at han nu havde for mange muligheder på midtbanen, efter indkøbet af Colin Healy, men noget overraskende er det, at se Town skille sig af med en spiller som Sumulikoski.

Sumulikoski fik aldrig rigtig chancen under Magilton. Til trods for sine 32 starter og 10 indskiftninger, så var det kun med spredte mellemrum at Magilton valgte at bruge makedoneren. Jeg mener aldrig at Veliche fik chancen under Magilton, og nu heller ikke under Roy Keane. Det skal blive spændende at følge Veliche i Preston, hvor han er udset som afløser for The Lillywhites forhenværende kaptajn, Paul McKenna.

Salget af Veliche efterlader Town med få muligheder på midtbanen inden sæsonpremieren i weekenden. Med en karantæneramt Colin Healy, så har Keane nemlig kun Garvan, Norris, Upson, Trotter og Quinn tilgængelige, hvor sidstnævnte endda heller mere til en plads som wing.





Skuffende premiere

11 08 2008

Alt var sat for en perfekt start på The Championship for Town, da Kevin Lisbie efter blot 2 minutters spil sendte bolden i nettet til 1-0 imod Preston North End. Men første halvleg tilhørte Preston, der med scoringer fra Paul McKenna (21. minut) og Simon Whaley (34. minut) fik vendt resultatet til gæsternes fordel.

Kevin Lisbie fejrer sit debutmål med Danny Hayes.

Kevin Lisbie fejrer sit debutmål med Danny Hayes.

Preston var bedst i første halvleg, men efter pausen kom Town bedre med i kampen. Alan Quinn kom på banen i stedet for Tommy Miller, og det satte lidt mere liv i Town. De fleste af Towns forsøg i anden halvleg kom fra distancen, da det kneb med at få sig spillet igennem den solide Preston-defensiv.

Premieren endte med et nederlag til Town, og ambitionerne taget i betragtning, så er det ikke godt nok. Sammenlignet med gæsterne fra Preston, så har Town haft midlerne til at hente hvem de ville her i sommerpausen, men lige lidt så det ud til at have hjulpet.

Jim Magilton udtalte efter kampen, at den gode start på kampen betød flere af Towns spillere tog sig en slapper i minutterne efter, hvilket førte til Prestons to scoringer.

Målene fra opgøret kan du se her (kvaliteten er ikke så god):

Næste kamp er i morgen, tirsdag, imod Leyton Orient i Carling Cup’en.

Ipswich Town: Richard Wright, Tommy Smith, Pim Balkestein, David Wright, Gareth McAuley, Owen Garvan, Danny Haynes (Jordan Rhodes 74), Alan Quinn (Tommy Miller 46), Veliche Shumulikoski, Pablo Counago (Alan Lee 63) og Kevin Lisbie.

Ikke benyttet: Shane Supple, Alex Bruce.

Mål: Lisbie 2.

Preston North End: Lonergan, St. Ledger, Mawene, Davidson, Chaplow, Sedgwick, Nicholson, Whaley, McKenna, Jones og Mellor (Hawley 80).

Ikke benyttet: Chris Neal, Hart, Carter, Wallace.

Gule kort: Mellor.

Mål: McKenna 21, Whaley 34.

Tilskuere: 22.307

Dommer: Paul Taylor (Hertfordshire).