Transfernyt!

2 07 2008

Watford har hentet den tidligere Leeds United-spiller Ian Harte til Vicarage Road på en fri transfer fra Sunderland. Der var ellers tale om at den irske landsholdsspiller var på vej til Portman Road, men eftersom Harte nu er på vej til at skrive under på en kontrakt med Watford, så må Magilton ud at lede efter en anden venstre back.

Nu skulle det dog, efter mange ugers rygter, være sikkert at Town har afgivet et bud på £1m samt top-ups for Crewes unge stjerneangriber Nicky Maynard, der også forfølges af Middlesbrough og Fulham.

Hvem er denne Maynard? Tjek Maynards stortalent her:

Richard Wrights skifte til Ipswich kan blive sat på hold, i det West Ham kan blive tvunget til at lade førstekeeperen, Robert Green, gå til Aston Villa. Green har en klausul i sin kontrakt, der gør at han kan forlade Upton Park for £6m, og det er en pris Martin O’Neill er villig til at betale. Skulle det ske så vil Wright være den eneste keeper tilbage på Upton Park.

Reklamer




Weekendens rygter

22 06 2008

Weekenden har budt på et hav af rygter med Ipswich involveret. Mest interessant er det at Towns nye førstevalg på målmandsposten synes at være på plads. Meget tyder på at Ipswich nu er på et stadie hvor de har fået lov at forhandle en kontrakt på plads med Richard Wright.

RICHARD WRIGHT (West Ham) – Pris ukendt
Richard Wright - nu endnu tættere på Town?Richard Wright har udtalt at han er interesseret i et skifte tilbage til Suffolk, og denne gang synes der ikke at være nogen vej uden om for den tidligere engelske landsholdsspiller. Richard Wright har siden skiftet væk fra Ipswich været sat i forbindelse med et skifte retur til Portman Road, men det skete som bekendt aldrig.

Tættest på at få Richard Wright tilbage var Town sidste år, men her nåede West Ham at komme ind i billedet. Her har Wright dog blot siddet på bænken, men det ser nu endelig ud som at han er parat til at ville spille førsteholds fodbold igen, efter et par usuccesfulde ophold hos Arsenal, Everton og West Ham.

NICKY MAYNARD (Crewe Alexandra) – £1.5m
Nicky Maynard - tæt på Ipswich?Ipswich skulle angiveligt være parate til at smide £1.5m for den unge Crewe-angriber Nicky Maynard. Maynard har imponeret på Gresty Road, hvor han har scoret hele 32 mål i blot 59 kampe. Dario Gradi, Sports Director i Crewe, har udtalt at han er villig til at “lytte til bud”.

Der kan være noget om Maynard i det begge klubber ikke ønsker at udtale sig om interessen, ligesom Town netop har trukket et kontrakttilbud til Emile Mpenza tilbage. Stilheden kunne vidne om at Town ikke er interesseret i at lade konkurrenterne, i kampen om Maynards signatur, vide at forhandlingerne har nået et seriøst stadie.

Middlesbrough, Blackburn, Bolton, Sunderland og West Bromwich nævnes alle i forbindelse med Maynard, så konkurrencen er hård.

MARTIN PATERSON (Scunthorpe) – £1.3m
Martin Paterson er tæt på et skifte til Burnley, kun de personlige forhold mangler at komme på plads, men skulle den 21-årige Paterson afvise Burnley, så skulle Ipswich såvel som Norwich begge være parate med et tilbud.