Town ude af Carling Cup’en

26 08 2009

Town røg tirsdag aften ud af Carling Cup’en. I 2. runde var Town oppe imod Peterborough, som også sendte Town ud for tre år siden i selvsamme turnering. Tamas Priskin bragte, med sit første mål i den blå trøje, Town foran, og kunne have gjort det til 2-0 kort efter, da han blev tilkendt et straffespark. Men Priskin missede, Peterborough udlignede og scorede midt i anden halvleg endnu engang til slutresultat 2-1.

Kampen kunne være gået begge veje, og der er ingen tvivl om at det havde set noget anderledes ud, hvis Priskin havde udbyttet straffesparket. I stedet blev det til endnu en kold dukkert for Keane og Town, der endnu ikke har vundet en kamp i denne sæson.

Town stillede i noget nær stærkeste opstilling, og det er derfor bekymrende at se holdet få sig endnu et slag på selvtilliden inden weekendens møde med Preston North End. Uden tvivl et opgør som Town bare skal vinde, ellers begynder det snart med at se svært slemt ud med modstandere som Middlesbrough, Sheffield United og Newcastle United alle ventende i september måned.

Holdopstillinger

Peterborough Lewis, Martin, Morgan, Zakuani, Rowe (Pearce 90),Batt (Lee 87), Frecklington, Diagouraga, Boyd, Mclean,Mackail-Smith.

Ikke benyttet: McKeown, Keates, Torres, Green, Mills.

Gule kort: Rowe, Batt.

Mål: Frecklington 32, Boyd 64.

Ipswich Richard Wright, David Wright, Bruce, Balkestein,Delaney, Martin (Upson 75), Colback, Healy, Quinn,Counago (Wickham 55), Priskin (Walters 55).

Ikke benyttet: Lee-Barrett, McAuley, Smith, Trotter.

Gule kort: Balkestein, Bruce.

Mål: Priskin 14.

Tilskuere: 5,451

Dommer: Rob Shoebridge (Derbyshire).

Reklamer




Town op imod The Posh i 2. runde

12 08 2009

Her til aften blev der foretaget lodtrækning til 2. runde i Carling Cup’en. Town blev, som det allersidste hold i bowlen, trukket ude imod Peterborough United!

Town havde tilbage i 2006 også fornøjelsen af at møde Peterborough United i Carling Cup’en på London Road. Den gang vandt The Posh 4-2 på straffesparkskonkurrence, efter 1-1 i ordinær tid og 2-2 efter forlænget spilletid.

Carling Cup 2. runde:
Blackpool – Wigan Athletic
Bristol City – Carlisle United
Cardiff City – Bristol Rovers
Crystal Palace – Manchester City
Doncaster Rovers – Tottenham Hotspur
Gillingham – Blackburn Rovers
Hartlepool United – Burnley
Hull City – Southend United
Leeds United – Watford
Leyton Orient – Stoke City
Newcastle United – Huddersfield Town
Norwich City – Sunderland
Nottingham Forest – Middlesbrough
Peterborough United – Ipswich Town
Portsmouth – Hereford United
Port Vale – Sheffield Wednesday
Preston North End – Leicester City
Queens Park Rangers – Accrington Stanley
Reading – Barnsley
Southampton – Birmingham City
Swansea City – Scunthorpe United
Tranmere Rovers – Bolton Wanderers
West Bromwich Albion- Rotherham United
West Ham United – Millwall
Wolverhampton Wanderers – Swindon Town





Carling Cup lodtrækning i aften

12 08 2009

I aften, efter de sidste tre kampe er spillet i Carling Cup’en, trækkes der lod til 2. runde. Her kommer alle de Premier League-klubber, der ikke spiller med i Europa, med. Ipswich er dog seedet og får derfor ikke fornøjelsen af at møde et mandskab fra den bedste engelske række i denne omgang, men til gengæld kan lokalrivalerne fra Norwich City komme på tale.

Seedede hold i 2. runde:
Birmingham, Blackburn, Bolton, Bristol City, Burnley, Cardiff, Hull, Ipswich, Manchester City, Middlesbrough, Newcastle, Portsmouth, Preston, QPR, Reading, Sheffield Wednesday, Stoke, Sunderland, Swansea, Tottenham, Watford, West Bromwich Albion, West Ham, Wigan, Wolves.

Useedede hold i 2. runde:
Accrington, Barnsley, Blackpool, Bristol Rovers, Carlisle, Crystal Palace, Doncaster, Gillingham, Hereford, Huddersfield, Leeds, Leyton Orient, Millwall, Norwich, Peterborough, Port Vale, Rotherham, Scunthorpe, Southampton, Southend, Swindon, Tranmere, Coventry/Hartlepool, Macclesfield/Leicester, Nottingham Forest/Bradford.





Town videre efter straffesparkskonkurrence!

11 08 2009

Town gik sent tirsdag aften videre til 2. runde i Carling Cup’en, efter at have besejret Shrewsbury Town 4-2 på straffesparkskonkurrence. Det unge Town mandskab stod for en underholdende affære på The New Meadow, i det der stod 3-3 efter ordinær spilletid.

Towns unge komet Connor Wickham stod for to af Towns scoringer. Først bragte Wickham Town på 1-0 i det 11. minut, da han elegant drejede rundt og afsluttede fra kanten af feltet. Men scoringer fra Jake Robinson (18) og et kanon langskudsmål af Dave Hibbert (24) fik på blot seks minutter vendt føringen til hjemmeholdets favør.

Der skulle dog ikke gå mere end 10 minutter inden Town fik udlignet ved Alan Quinn direkte på frispark fra kanten af Shrewsburys straffesparksfelt.

Godt et kvarter inde i anden halvleg bragte Connor Wickham igen Town foran. Denne gang fik Wickham bolden på kanten af feltet, satte sin markering af og sparkede sikkert bolden ind med venstre poten. Dermed viste Wickham at han både kan med højre og venstrebenet!

Uafgjort blev det dog igen i det 74. minut, da den tidligere AGF-spiller Shane Cansdell-Sherriff flugtede Shrewsbury på 3-3 fra kanten af Ipswichs felt.

Selvom Town i den sidste ende havde spillet sig til hele 21 forsøg på mål, så skulle afgørelsen på kampen findes på straffespark.

Ipswich har langt fra den bedste statistik fra pletten, men mål fra Walters, Wickham, Quinn og Upson sikrede Town en 4-2 sejr, eftersom Supple reddede et enkelt spark og Shrewsbury brændt sit fjerde og afgørende spark.

Town er dermed at finde i 2. runde, som der trækkes lod til torsdag d. 13. august.

Shrewsbury Town: Chris Neal, Dean Holden, Graham Coughlan, Craig Disley, Kelvin Langmead, Dave Hibbert (Omer Riza, 70), Jake Robinson, Nathan Elder (Kris Bright, 63), Paul Murray (Terry Dunfield, 105), Shane Cansdell-Sherriff og Kevin McIntyre

Ikke benyttet: Harry Hooman, Andre Gray, Jake Simpson og Andreas Arestidou

Mål: Robinson 16, Hibbert 25, Cansdell-Sherriff 74

Ipswich Town: Shane Supple, David Wright, Alex Bruce, Owen Garvan (Edward Upson, 46), Jack Colback, Colin Healy, Alan Quinn, Jack Ainsley (Shane O’Connor, 46), Tommy Smith, Reggie Lambe (Jon Walters, 78) og Connor Wickham.

Ikke benyttet: Ian McLoughlin, Troy Brown, Ronan Murray og Luke Hyam.

Mål: Wickham 11, 59, Quinn 32

Dommer: M P Russell Tilskuere: 4.184

Billederapport:





Truppen til Shrewsbury

10 08 2009

Roy Keane ser ikke ud til at give Carling Cup’en meget opmærksomhed. Keane har nemlig udtaget en trup bestående udelukkende af ungdomsspillere. Kun Alan Quinn, Jon Walters, David Wright, Colin Healy, Alex Bruce og Owen Garvan er at finde som de eneste rutinerede kræfter.

Flere spillere står overfor deres debut imod Shrewsbury Town. En af dem er Shane O'Connor (billede).

Flere spillere står overfor deres debut imod Shrewsbury Town. En af dem er Shane O'Connor (billede).

Richard Wright, Damien Delaney, Gareth McAuley, Pim Balkestein, Jaime Peters, Liam Trotter, David Norris, Jon Stead og Lee Martin, som alle startede inde imod Coventry City i går, er alle blevet hjemme.

Den 17-årige Luke Hyem, der er born and bread i Ipswich, er nok den største overraskelse i Town-truppen. Hyem havde ikke en gang fået et trøjenummer inden sæsonen gik i gang.

Det skal blive spændende at se hvordan de unge løver i aktion imod Shrewsbury, der til daglig frister en tilværelse i League Two, hvor de startede sæsonen med en komfortabel 3-1 sejr over nyoprykkede Burton Albion hjemme på New Meadow.

Truppen: Ainsley, Brown, Bruce, Colback, Garvan, Healy, Hyam, Lambe, McLoughlin, Murray, O’Connor, Quinn, Smith, Supple, Upson, Walters, Wickham og D Wright.





Øretæve i Carling Cup’en

25 09 2008

Brændte chancer og elendigt forsvarsspil var ingredienserne i Towns Carling Cup exit onsdag aften, hvor Premier League mandskabet fra Wigan kunne tage tilbage til Lancashire med en sejr på 4-1. Town havde ellers chancer til at komme foran i første halvleg, hvor både Norris, Walters og Miller kom tæt på, men 0-0 var hvad de to hold kom til at gå til pause på.

I anden halvleg kom der for alvor gang i sagerne, og i det 51. minut bragte Lee Cattermole gæsterne front. Richard Wright kunne ikke holde på bolden efter et frisparksforsøg fra Wilson Palacios, og det straffede Cattermole. Der skulle dog ikke gå mere end 10 minutter inden Town endelig fik sendt bolden i netmaskerne. Alan Quinns perfekte indlæg mod fjerneste stolpe blev flot flugtet ind af Jon Walters til 1-1.

Derefter gik Town i stå, og resten af halvlegen sad The Latics solidt på. Tre mål blev det til for Wigan i den sidste halve time – de sidste to efter hjørnespark, hvor man må stille spørgsmålstegn ved Towns opdækning. Olivier Kapo (64), Paul Scharner (70) og Henri Camara (90) var det som stod for de tre scoringer.

Godt 14.000 tilskuere var mødt op til opgøret her, og det reflekterede lidt interessen for Towns Carling Cup eventyr. Selvom det havde været rart at kunne gå ud med manér, så kan Town nu rette fokus imod The Championship.

HØJDEPUNKTER

Højdepunkter fra kampen kan ses på iFutbal.com !

HOLDOPSTILLINGER

Ipswich: Richard Wright, Moritz Volz, Alex Bruce, Gareth McAuley, Ben Thatcher (Pim Balkestein 46), David Norris, Ivan Campo, Tommy Miller, Alan Quinn (Danny Haynes 72), Jon Walters og Kevin Lisbie (Dean Bowditch 82).

Ikke benyttet: Shane Supple, Owen Garvan, Jaime Peters og Veliche Shumulikoski.

Gule kort: Moritz Volz.

Mål: Jon Walters (61).

Wigan Atheltic: Chris Kirkland, Lee Cattermole, Emmerson Boyce, Titus Bramble, Kevin Kilbane, Alex Valencia, Paul Scharner, Wilson Palacios (Daniel De Ridder 71), Olivier Kapo, Emile Heskey (Henri Camara 75) og Amr Zaki (Jason Koumas 82).

Ikke benyttet: Mike Pollitt, Ryan Taylor, Tomasz Kupisz og Maynor Figueroa.

Gule kort: Paul Scharner.

Mål: Lee Cattermole (52), Olivier Kapo (64), Paul Scharner (70) og Henri Camara (90).

Tilskuere: 13.803

Dommer: Mike Dean (Wirral).

MATCH STATS
8
Skud indenfor målrammen
11
7
Skud udenfor målrammen
4
16
Frispark (begået)
15
5
Hjørmespark
8
1
Gule kort
1
0
Røde kort
0




Skandaledommer trækker sig!

23 09 2008

Dommeren, Stuart Attwell, der i weekenden gav Reading det vel nok mest kontroversielle mål i mands minde, skulle have dømt Towns Carling Cup kamp imod Wigan Athletic onsdag aften. Men nu har den blot 25-årige Attwell meldt afbud, hvilket betyder Town nu får den rutinerede Mike Dean som dommer.

Stuart Attwell har valgt at benytte et par af sine “feriedage” – nok mest for at sunde sig over den meget opmærksom/kritik han og linjevogter, Nigel Bannister, har fået efter weekendens opgør imellem Watford og Reading, hvor de to i fælleskab dømte mål til Reading, til trods for at bolden var gået knap en halv meter forbi den ene målstolpe.

Watfords manager, Aidy Boothrooyd, sammenlignede efter opgøret kendelsen med en UFO-landing!

Det kontroversielle mål kan ses i en tidligere artikel her på siden.