Adam Johnson som “nød-lån”

13 09 2008
Adam Johnson er interesseret i at komme væk fra Middlesbrough på lån.

Adam Johnson er interesseret i at komme væk fra Middlesbrough på lån.

Transferviduet er lukket, men det har åbnet for det såkaldte “Emergency loan” vindue. Hele ideen var tiltænkt klubber, hvor det kneb med skader, karantæner og dets lignende, men vinduet bliver i stedet brugt flittigt af alle klubber, til at hente de nødvendige forstærkninger til.

Også i Ipswich har man tænkt sig at bruge vinduet til at hente en spiller eller to. Magilton ønsker stadig en venstrekant samt en angriber, og det ser nu ud til at den ønskede venstrekant er Adam Johnson fra Middlesbrough.

Magilton har bedyret sin interesse i Johnson, og Johnson har i denne uge udtalt at han kunne forlade Middlesbrough i de kommende uger på lån. Boro har dog imellemtiden lagt låg på situationen ved at sige at Johnson ikke er tilrådighed, da han er tiltænkt en rolle som cover for Stuart Downing på Riverside.

Adam Johnson var i sidste sæson på lån hos Watford, og her blev det til to succesfulde måneder med 12 kampe og 5 mål for The Hornets. I denne sæson har Johnson spillet en enkelt kamp for Boro, og her blev det til en enkelt scoring i Boro’s Carling Cup sejr på 5-1 over Yeovil Town.

Reklamer




Magilton ikke færdig med at handle

6 09 2008

Selvom transfervinduet er lukket, så ønsker Magilton stadig at tilføje yderligere to spillere til en i forvejen mættet trup. Man kan kun undre sig over at Magilton forsat ønsker at gøre sine spillere endnu mere bekymret over sin plads på holdet, end de er i forvejen. Spillere som Magilton købte i januar er således allerede ude i kulden – og man kan derfor kun stille spørgsmålstegn ved nogle af de spillere som Magilton har hentet til her i sommer.

Ryan Shawcross er en af spillerne på Magiltons uendelige ønskeliste.

Ryan Shawcross er en af spillerne på Magiltons uendelige ønskeliste.

Til trods for dette så er Magilton dog stadig interesseret i at tilføje to spillere til holdet. Der er tale om en central forsvarsspiller og en venstre wing. Cardiff ville ikke sælge Roger Johnson for den sum som Town havde lagt på bordet, og derfor har Magilton nu kastet sin kærlighed på Stokes Ryan Shawcross og Leon Cort. Her vil jeg dog for en gang skyld sige at der er tale om tilføjet kvalitet.

På venstrekanten skulle West Hams Kyle Reid, Boros Adam Johnson og Chelseas Scott Sinclair. Både Johnson og Sinclair har imponeret voldsomt på Championship-niveau. Johnson spillede to måneder på lån for Watford i sidste sæson, og i denne periode blev det til 12 kampe og fem mål, vel at mærke fra sin position på venstrekanten.

Scott Sinclair har ligeledes imponeret flere gang på Championship-niveau. Først for Plymouth Argyle i slutningen af 2006/2007-sæsonen, og i sidste sæson for både QPR og Crystal Palace. Sinclair var en af profilerne som løftede niveauet hos Palace, hvilket så dem nuppe en Play Off plads i den sidste ende, blandt andet for næsen af Town.

I sin tid hos Plymouth scorede Sinclair et fantastisk mål imod Barnet i FA Cup’en. Målet (omkring det 4:00 minut) kan du gense her sammen med 10 andre flotte scoringer i engelsk fodbold i januar 2007: