Reading – Ipswich på Web TV

5 11 2009

Igen giver diverse bookmakere os muligheden for at følge Town direkte i aktion, når vi jagter sæsonens anden sejr imod Reading på lørdag. Kampen kan følges direkte fra kl. 16:00 hos blandt andre Bet365.

Også den svenske sportskanal TV4 Sport sender kampen direkte.

Reklamer




Prøv Ipswich Player Gratis i 14 dage

6 10 2009

Lige nu giver Ipswich os muligheden for at prøve Ipswich Player gratis i 14 dage. I Ipswich Player kan du se de seneste interviews, højdepunkter fra Towns kampe og meget andet godt!

Prøveperioden giver dig en smagsprøve på hvad du får ud af at signe dig up til Ipswich Player.

Du kan registrere en konto til Ipswich Player her: http://www.itfc.co.uk/page/NewsDetail/0,,10272~1818213,00.html





Ih, hvor er det sløjt…

6 10 2009

Det har taget mig ca. en lille uge at komme mig over 1) Chris Morgans udlignende mål i tirsdag på Bramall Lane i det fjerde tillægsminut og 2) Jon Mackens (ja, Macken, manden der ikke kunne sætte en fod rigtigt i sin tid hos Town som lejesvend) vindende scoring i det sjette tillægsminut i lørdagens møde med Barnsley.

Nu hedder den 11 kampe uden sejr, og nu er det da heldigvis ikke kun os selv der undrer os over klubbens og ikke mindst Keanes fremtid:

Tipsbladet: http://tipsbladet.dk/artikel/spil/hvor-laenge-er-keane-traktorfoerer

Jeg fik vores oddssættere til at sætte odds på Keanes fremtid, men til trods for at de stadig er i hans favør, så tror jeg han sidder i et ganske lunt sæde i øjeblikket.

Over weekenden, lige efter nederlaget til Barnsley, rapporterede flere engelske medier om at ejer, Marcus Evans, ikke er tilfreds med tingenes tilstand (No S**t Sherlock) og at han så småt er begyndt at kigge sig om efter en ny manager. Steve McClaren er nævnt, men dette er endnu blot gætterier.





Keane forbereder sig på det værste

28 09 2009

Tirsdag aften gæster Town Sheffield United på Bramall Lane – og der er ikke meget der taler for Town. Selv Roy Keane indrømmer nu at han er afklaret med at hans sæde er være at blive varmt.

Town har ikke vundet på Bramall Lane i sine sidste tre kampe – og har ikke besejret Sheffield United i sine sidste seks møder. At vi møder Sheffield United på Bramall Lane hjælper os heller ikke. The Blades har endnu ikke tabt hjemme i denne sæson, og har generelt en god statistik hjemme på Bramall Lane. Blot 10 nederlag i 50 kampe er det blevet til i liga-sammenhæng over de seneste 3 sæsoner.

Town har tabt de seneste tre kampe imod The Blades på Bramall Lane.

Town har tabt de seneste tre kampe imod The Blades på Bramall Lane.

Op til kampen i morgen aften må Town undvære Alex Bruce, der sidder udenfor i 14 dage. Dette betyder at Keane næsten er tvunget til at spille Gareth McAuley i den centrale defensiv – og så ved vi jo næsten hvilken vej det allerede kommer til at gå.

Truppen er udover Bruce identisk til den imod Newcastle.





“Go F*** Yourself!”

28 09 2009

Så kort og kontant var Roy Keane i en SMS-besked tidligere på året til sin tidligere holdkammerat Dwight Yorke.

Dwight Yorke, der netop havde hørt at Keane havde forladt Sunderland, tænkte at det – måske – ville være en god ide lige at sende en besked til Keane med, at han var ked af at høre Keane havde forladt klubben.

Yorke og Keane i sin fælles tid i United.

Yorke og Keane i sin fælles tid i United.

Yorke, der var holdkammerat med Keane i Manchester United og blev bragt til Sunderland af netop Keane, blev dog noget overrasket over det kortfattede svar, som lød “Go F*** Yourself!”.

Yorke har afsløret beskedens indhold i en ny bog om sig selv, men det kommer vel egentlig ikke bag på noget at dette blot er en elimentær ting i Keanes personlighed…





Sol Campbell på tale i Town

27 09 2009

En af sommeren mest omtalte klubber har været Notts County. Englands ældste klub blev midt i sommerpausen overtaget af et arabisk foretagende, som nu har vist sig ikke helt at have rent mel i posen. Sven Göran Eriksson blev, af det arabiske konsortium, hyret til at tage Notts County tilbage til Premier League – og det er her Sol Campbell kommer ind i billedet.

Sol Campbell har været til samtale med Keane i Ipswich.

Sol Campbell har været til samtale med Keane i Ipswich.

Sol Campbell var nemlig, efter en vis Kasper Schmeichel, en af de første spillere som Sven hentede til Notts County. Den 35-årige spiller kom til Notts County på en fem-årig aftale til £40.000 om ugen. En god “pension” for Campbell må man sige.

Men efter blot en enkelt uge, ja, blot en enkelt kamp varede forholdet imellem Sol Campbell og Notts County.

Dette betyder at der nu går en rigtig attraktiv forsvarspiller rundt og venter på et udspil fra en hvilken som helst klub. Harry Redknapp og Spurs meldes blandt de interesserede klubber, men alt tyder på at Campbell kun har været til samtale et sted, Ipswich!

I fredags meldte Keane officielt ud at han jagtede Campbell, og nu melder de lokale Ipswich-medier om, at Campbell i sidste uge var til samtale med Keane.

Det helt store spørgsmål er dog om Ipswich kan matche Campbells ugentlige løn, for der er ingen tvivl om at denne vil ligge på en £30-40.000 om ugen, hvilket lyder helt vanvittigt for en klub som Town, der lige pt. ligger til en plads i League One – og ikke Premier League – til næste sæson.





Town fik smæk af Newcastle

27 09 2009

Inden denne sæson startede var det nok de færreste, der havde troet at denne skulle blive Towns værste sæsonstart i sin 72-årige historie som professionel fodboldklub.

Lørdagens opgør imod Newcastle United gjorde ikke tingene meget nemmere for Keane. Et nederlag på 4-0 hjemme på Portman Road – og ordet “krise” er så småt begynde at melde sig på læberne.

Kampen er såmænd ikke rigtig værd at skrive om, da jeg formåede at finde et 6½ minutters klip på youtube med højdepunkter fra kampen. Town var godt med i kampens første halve time, men tre mål på fem minutter afgjorde sagerne til Newcastles fordel.

Opgøret blev spillet i Sir Bobbys minde – og i det mindste kunne Newcastle give Sir Bobby en sejr på denne emotionelle dag.

Højdepuntker

Holdopstillinger

Ipswich: Richard Wright, Rosenior, Bruce (Smith 39),Balkestein, Delaney (Peters 60), Walters, Trotter, Colback,Leadbitter, Edwards, Priskin (Counago 61).

Ikke benyttet: Lee-Barrett, Martin, Stead, Quinn.

Gule kort: Bruce, Walters.

Newcastle: Harper, Steven Taylor, Khizanishvili,Coloccini (Lovenkrands 68), Jose Enrique, Smith, Nolan, Butt,Ryan Taylor (Donaldson 78), Carroll, Ranger (Harewood 65).

Ikke benyttet: Krul, Ngo Baheng, Tozer, Vuckic.

Gule kort: Nolan.

Mål: Nolan 30, 32, Ryan Taylor 34, Nolan 51.

Tilskuere: 27,059

Dommer: Mike Jones (Cheshire).