Imponerende Wright forhindrede massakre!

22 08 2009

En imponerende Richard Wright i Ipswich-målet var den eneste forskel på et “respektabelt” nederlag og en ren massakre, da Ipswich denne lørdag aften tabte 2-0 på The Hawthorns til West Bromwich Albion.

Roy Keane vil langt fra være tilfreds med indsatsen på The Hawthorns, som betyder at Town nu befinder sig under nedrykningsstregen med blot 2 point.

Nederlaget på The Hawthorns var fortjent.

Nederlaget på The Hawthorns var fortjent.

Town var nærmest på hælene fra start til slut. Det hele startede allerede i det 10. minut, da Youssouf Mulumbu fyrede kanonen af 25 meter fra Richard Wrights mål. Bolden blev ikke clearet af Ipswich-defensiven fra et hjørnespark, og det betød at Mulumbu fik lov til at fyre kanonen af ude fra feltet. Richard Wright så bolden sent, og nåede ikke at reagere på det flade skud, som strøg ind bag ham.

West Bromwich var flere gange tæt på at komme på 2-0, men en velspillende Richard Wright holdt Town inde i kampen. Wright kunne dog ikke gøre noget i det 38. minut, da Robert Koren strøg igennem Ipswich-defensiven og gjorde det til 2-0 i hjemmeholdets favør.

Derfra var der lang vej til bare et point for Towns vedkommende. Jonathan Walters og Pim Balkestein kom tættest på en reducering, men det var altid hjemmeholdet, der lignede det farligste mandskab. Det skulle være blevet 3-0 midt i anden halvleg, da Tommy Smith ikke kunne følge med Shaun Cummings, og begik straffespark. Wright reddede Moores, og reposten fik Alex Bruce hovedet på.

Kampen endte 2-0 til WBA, men det kunne have set langt værre ud, havde det ikke været for en yderst velspillende Richard Wright i Ipswich-målet.

Roy Keane har fået sig noget af en hovedpine forud for de kommende kampe, hvortil han har sværget at flere spillere vil være fortid i klubben.

Holdopstillinger

West Bromwich: Carson, Cummings, Martis, Olsson,Mattock (Beattie 75), Brunt (Thomas 55), Mulumbu, Koren (Valero 84), Cech, Wood og Moore.

Ikke benyttet: Kiely, Barnett, Reid og Cox.

Mål: Mulumbu 10, Koren 38.

Ipswich Town: Richard Wright, David Wright, Bruce, Balkestein,Smith, Walters, Garvan (Colback 46), Trotter, Martin,Stead (Quinn 46) og Wickham (Priskin 71).

Ikke benyttet: Lee-Barrett, McAuley, Counago og Upson.

Tilskuere: 19,390

Dommer: Steve Tanner (Somerset).

Reklamer

Handlinger

Information

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s




%d bloggers like this: