“Bring on the Chelsea”

19 01 2009

Sådan lød det fra Towns medrejsende fans, der lørdag eftermiddag havde taget turen til Selhurst Park, for at se Town besejre Neil Warnocks tropper med hele 4-1!

Jeg var selv tilstede på Selhurst Park, og lad mig med det samme konstatere at resultatet kunne have set helt anderledes ud, hvis Crystal Palace havde fået tildelt et klokkeklart straffespark ved stillingen 2-1.

Dette fik Palace dog ikke, og i stedet satte Town punktum ved Lisbie og senere på selvmål af Clint Hill.

Det var Palace som startede kampen bedst, men det var Town, der med sin første egentlige chance, startede målfesten. Owen Garven sendte et frispark, ude fra Towns højresiden, ind mod bagerste stang, og da ingen, inklusiv målmand Speroni, rørte bolden, så kunne Town se sig selv foran med 1-0.

Godt 10 minutter senere bragte Norris Town yderligere i front, efter et veludført kontraangreb, inden en tidligere bekendt Alan Lee bragte Crystal Palace tilbage i kampen. Dommer Clive Penton annullerede dog først scoringen, af hvilken grund vides ikke, dog blot for at godkende scoringen efter en samtale med sin linjevogter.

Den mindre kontroversielle kendelse så ud til at komme Town til gode efter godt en times spil. Palace startede halvlegen bedst, og fik i det 60. minut spillet Nick Carle helt fri foran mål. Tommy Miller kom dog stormede lige bagved og gik ned i en tackling, der umiddelbart lignede et klokkeklart straffespark, men dommer Penton vinkede afværgende.

Det blev kampens store vendepunkt, for blot fem minutter senere kom Town på 3-1 ved Kevin Lisbie – og igen efter et veludført kontraangreb. Derefter så Town ud til at have styr på sagerne, og kom på 4-1 med ét minuts tid igen, da Clint Hill headede bolden elegant i eget net fra et Town hjørnespark.

Selvom resultatet indikerer en storsejr, så kunne dette opgør nemt være endt med et andet udfald. Town så dog utrolig farlige ud på kontra, og det ser ud til at Magilton har fundet formlen for point på udebane, efter tre nederlag i træk til henholdsvis Doncaster, Norwich og Birmingham.

Holdopstilling:

Crystal Palace Speroni, Clyne, Lawrence (Butterfield 46), Fonte, Hill, Derry, Carle, Oster (Djilali 82), Ifill,Scannell (Kuqi 63), Lee.

Ikke benyttet: Hills, Danns.

Gule kort: Ifill.

Mål: Lee 31.

Ipswich: Richard Wright, Bruce, McAuley, Balkestein, Harding, Haynes (Lisbie 65), Norris, Counago (Stead 65), Garvan,Walters (Quinn 90), Miller.

Ikke benyttet: Supple, Shumulikoski.

Gule kort: Miller, McAuley.

Mål: Garvan 19, Norris 28, Lisbie 69, Hill 89 (Selvmål).

Tilskuere: 15.348

Dommer: Clive Penton (Sussex).

Reklamer

Handlinger

Information

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s




%d bloggers like this: