“Pinlig” Town indsats

25 08 2008

“Pinligt” var hvad Magilton mente om Towns indsats imod Wolves i lørdags, og selvom jeg ikke vil gå så langt som at sige det var pinligt, så var det i hvert fald ikke specielt kønt det Town diskede op med. Flere af de nye spillere skuffede mig, og selvom der skal et par kampe mere til inden de er spillet sammen, så skal der stadigvæk meget mere til end hvad der blev vist denne lørdag imod Wolves.

Town tabte kampen fortjent med 2-0 til et opsat, men også stereotypisk Mick McCarthy-mandskab, der ikke giver noget væk, når først de er kommet foran. Denne kyniske indstilling til spillet var måske noget som Magilton og Town-mandskabet kunne lære noget af til resten af sæsonen.

McAuley lader Ebanks-Blake stige til vejrs og score til 0-1!

Gareth McAuley lader Ebanks-Blake stige til vejrs og score til 0-1!

Gæsterne fra Wolverhampton bragte sig i front efter 21 minutters spil, da udeholdets bedste mand i kampen, Matt Jarvis, lagde bolden indover til Sylvan Ebansk-Blake, der steg til vejrs og headede bolden i mål. Skuffende forsvarsspil fra Towns side. Ikke nok med at Jarvis uden problemer kunne sende bolden indover, så så Gareth McAuley og Ben Thatcher chokerende passive ud på indlægget, hvor de intet gjorde for at markere Ebanks-Blake.

Det var småt med lyspunkter fra Towns synspunkt i første halvleg, men lige efter Wolves’ scoring var Kevin Lisbie tæt på at udligne. Desværre for Town gik Lisbies afslutning lige forbi fjerneste målstolpe, efter han elegant havde rundet en Wolves-forsvarer.

Fra starten af anden halvleg sendte Magilton Pablo Counago på banen i stedet for Alan Lee, og op til Alex Bruces udvisning, så var det for det meste Town der satte sig på sagerne. Pablo holdt på bolden bedre end Lee, og spanierens specialitet er de små et-to’ere, som tit kommer til målchancer. En af disse målchancer opstod indenfor 2. halvlegs første fem minutter, hvor Counago og Walters kombinerede sig igennem, men afslutningen fra Counago sad lige på Wayne Hennessey.

Town formåede ikke at omsætte det bedre spil til mål, og i det 76. minut skulle det kun blive endnu sværere at komme tilbage i opgøret, i det Alex Bruce besluttede sig for at kaste sig ned i en tackling med begge fødder forest. Dommer Steve Tanner var ikke i tvivl om konsekvenserne af den tackling, og gav Bruce rødt kort uden tøven.

Fra det efterfølgende frispark, som blev begået på Wolves’ banehalvdel, afgjorde David Edwards kampen. Frisparket blev sendte direkte op i Towns felt, hvor Matt Jarvis fik rettet bolden imod mål, et forsøg som Wright ikke kunne holde, og det straffede Edwards der nemt kunne sende reposten i mål.

HØJDEPUNKTER

Town kunne ikke svare tilbage med 10 mand, og Wolves-sejren var i den sidste ende fortjent.

SPILLERVURDERING (13-skalaen)

Richard Wright – 9. Havde et par store redninger i kampen, men var skyld i målet til 0-2.

Ben Thatcher – 6. Var på hælene et par gange i kampe, og lod Ebanks-Blake stå umarkeret hen ved målet til 0-1.

Gareth McAuley – 7. Virker ikke som en fuld god erstatning for Jason Devos. Taber mange dueller i luften, og var passiv på scoringen til 0-1.

Richard Naylor – 8. Town har handlet ind for millioner denne sommer, men alligevel fandt Bam Bam vej til startopstillingen, og det med en rimelig grund. Naylor spillede en fejlfri kamp i defensiven, og viste en god indstilling. Det eneste Naylor mangler er lidt overblik over spillet. Lidt for mange gange bliver bolden høvlet op til angriberne.

Alex Bruce – 7. Spillede op til udvisningen en fornuftig kamp. Dum udvisning trækker dog ned på karakteren.

Tommy Miller – 7. Fik ikke rigtig fat i noget på midtbanen.

Veliche Shumulikoski – 7. Anonym indsats, men fik ryddet OK af på den defensive midtbane. Det første Wolves mål kom fra fløjen. Blev udskiftet tidligt i anden halvleg.

Danny Haynes – 7. Fik ikke noget at arbejde med på højrekanten, og selvom han flere gange skiftede side med Walters, så førte det ikke til noget. Blev udskiftet med Liam Trotter i det 70. minut.

Jonathan Walters – 7. Kom aldrig til baglinjen, og har ikke fået en god start på sæsonen. Skulle Stoke byde £3m for Walters, så ville jeg helt sikkert sælge. Skal gøre mere for at gøre sig gældende.

Alan Lee – 6. Var ikke i nærheden af bolden i hele første halvleg.

Kevin Lisbie – 9. Godt indkøb Magilton har lavet her. Viste, til trods for Town næsten ingen chancer havde, sin skarphed et par gange, og kunne/burde have udlignet i første halvleg.

HOLDOPSTILLINGER

Ipswich: Richard Wright, Alex Bruce, Gareth McAuley, Richard Naylor, Ben Thatcher, Danny Haynes (Liam Trotter, 70), Veliche Shumulikoski (Owen Garvan, 54), Tommy Miller, Jon Walters, Alan Lee (Pablo Counago, 46) og Kevin Lisbie.

Ikke benyttet: Shane Supple og Pim Balkestein.

Gule kort: Veliche Shumulikoski, Pablo Counago.

Røde kort: Alex Bruce (76).

Wolverhampton: Wayne Hennessey, Kevin Foley, Neill Collins, Richard Stearman, George Elokobi (David Edwards, 62), Michael Kightly (Andrew Keogh, 90), David Jones, Karl Henry, Matt Jarvis, Sylvan Ebanks-Blake (Darren Ward, 64) og Chris Iwelumo.

Ikke benyttet: Carl Ikeme og Sam Vokes.

Gule kort: Karl Henry, David Edwards.

Mål: Sylvan Ebanks-Blake 21, David Edwards 78.

Tilskuere: 21.483

Dommer: Steve Tanner (Somerset).

Reklamer

Handlinger

Information

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s




%d bloggers like this: