Town – WBA 2-1

26 07 2008

Så fik jeg endelig set i aktion for første gang denne sæson. Med blot to uger igen til sæsonstart spillede Town i dag imod Premier League oprykkerne fra West Bromwich Albion. Kampen blev vundet 2-1 af Town, men en speciel køn sejr var det dog ikke ligefrem. Godt for moralen var det dog, og rigtig godt at se Kevin Lisbie få gang i scoringen allerede i sin første kamp på Portman Road.

Kevin Lisbie, der kom på banen efter godt en times spil, stod for kampens afgørende mål, da han kort før lukketid slap igennem West Bromwichs forsvar og sikkert sendte bolden ind bag den tidligere engelske landsholdskeeper Scott Carson.

Inden da kunne Lisbie dog blot se til fra bænken, da udeholdets Ishmael Miller bragte gæsterne på 1-0 på et flot langskudsmål, men der skulle ikke gå mere end to minutter inden der kom balance i regnskabet igen. Jonathan Greening, uden tvivl banens bedste, fik sendt bolden på hånden inde i feltet, for hvilket dommeren valgte at give et straffespark – lidt tyndt, men alligevel. Tommy Miller svigtede ikke fra 11-meteren, og sendte bolden sikkert ind bag Dean Kiely, der vogtede WBA-målet i første halvleg.

Jeg synes ikke man skal ligge for meget i resultatet af dette opgør. West Bromwich er et Premier League mandskab, men er en uge efter Town i forberedelserne til den nye sæson. Towns to scoringer kom desuden ud af ingenting. Først på straffe og dernæst tumlede Lisbie en WBA-spiller omkuld inden han fandt sig selv i en en-mod-en med Scott Carson. Der kunne i denne situation godt være dømt frispark til West Bromwich.

Spændende var det naturligvis at se Towns nye spillere i aktion, og her følger min bedømmelse af hver enkelt. Spillerne har jeg bedømt efter den “gamle” 13-skala – jeg har slet ikke styr på den nye karakterskala!

HOLDOPSTILLING

Richard Wright – 10. Havde et par rigtige gode redninger i første halvleg. Et superindkøb, men der var vidst ikke mange der var i tvivl om Wrights kvaliteter inden han kom til Ipswich – igen!

David Wright – 8. Spillede en fejlfri kamp. Blev udskiftet med Alex Bruce med 12 minutter igen.

Pim Balkestein – 7. Pim er tydeligvis ikke vant til pladsen som venstre-back. Kom flere gange på mellemhånd, og måtte reddes af Tommy Smith i centreforsvaret. Har dog en skarp venstrefod, der sendte et par kanon indlæg ind i feltet. Blev udskiftet med Dan Harding i det 68. minut.

Gareth McAuley – 7. Overbeviste mig ikke, men ser solid ud i hovedspillet. Er lidt langsom når han har bolden i fødderne, men har ellers en god omgang med bolden.

Tommy Smith – 9. Overraskede mig positivt! Stor og stærk spiller, der er kommet op igennem Towns ungdomsrækker. Havde nogle fantastiske tacklinger, men så dog lidt passiv ud på Millers scoring.

Veliche Shumulikoski – 8. Balkans svar på Steven Gerrard. Har et utrolig stort løbepensum, og lå og ryddede flot op foran centerforsvaret i dag. Brød rigtig mange WBA-angreb, og ser ud til måske at kunne få et gennembrud på den centrale midtbane den kommende sæson.

Danny Haynes – 7. Altid lynende hurtig, men lavede mange forkerte beslutninger i dag. Bl.a. skød han selv flere gange hvor han burde have spillet bolden, ligesom han flere gange tog sine dribleturer en tand for vidt. Blev udskiftet med Jaime Peters i det 78. minut.

Tommy Miller – 8. Man kunne høre Miller konstant på midtbanen. Han er midtbanens styrmand, og ser virkelig ud til at have genfundet sig selv, som i sin tid i Town sidste gang han var i klubben. Scorede sikkert på straffespark. Blev udskiftet med Owen Garvan i det 64. minut.

Pablo Counago – 7. Havde en svær dag på kontoret. Alan Lee hjalp ikke meget til i front, og det betød Counago jagtede bolden forgæves. Var heller ikke tilstede i boksen på de rigtige tidspunkter, men ser dog ikke til at være langt fra topformen. Blev udskiftet med Dean Bowditch i det 74. minut.

Alan Lee – 6. Skuffende indsats fra Lee i dag. Han har evnen til at stille sig i et par gode målgivende situationer, men tøver alt alt for længe, og i stedet for at skyde bliver han tacklet – og appellerer dernæst for straffe. Det skete to gange i dag. Desuden alt for stillestående i sit arbejde oppe foran, hvor han lod Counago lave det meste i dag. Blev udskiftet med Kevin Lisbie i det 64. minut.

Alan Quinn – 8. Spillede en god kamp. Var over det hele på banen, og var med i et par gode opspil. Han ligner Magiltons mand på venstrekanten til sæsonstart. Blev udskiftet med Liam Trotter med et kvart igen.

Tilskuere: 7.189

Reklamer

Handlinger

Information

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s




%d bloggers like this: