Det har taget mig ca. en lille uge at komme mig over 1) Chris Morgans udlignende mål i tirsdag på Bramall Lane i det fjerde tillægsminut og 2) Jon Mackens (ja, Macken, manden der ikke kunne sætte en fod rigtigt i sin tid hos Town som lejesvend) vindende scoring i det sjette tillægsminut i lørdagens møde med Barnsley.
Nu hedder den 11 kampe uden sejr, og nu er det da heldigvis ikke kun os selv der undrer os over klubbens og ikke mindst Keanes fremtid:
Tipsbladet: http://tipsbladet.dk/artikel/spil/hvor-laenge-er-keane-traktorfoerer
Jeg fik vores oddssættere til at sætte odds på Keanes fremtid, men til trods for at de stadig er i hans favør, så tror jeg han sidder i et ganske lunt sæde i øjeblikket.
Over weekenden, lige efter nederlaget til Barnsley, rapporterede flere engelske medier om at ejer, Marcus Evans, ikke er tilfreds med tingenes tilstand (No S**t Sherlock) og at han så småt er begyndt at kigge sig om efter en ny manager. Steve McClaren er nævnt, men dette er endnu blot gætterier.





I forhold til den sidste post her på siden, så har Town endelig fået hentet lidt nyt blod til truppen. Damien Delaney, Lee Martin og Troy Brown hedder de nye spillere, som Roy Keane har hentet til Portman Road i forsøget på at opnå oprykning i den kommende sæson.
Damien Delaney, der primært opererer på venstre back, blev hentet til Town fra Queens Park Rangers for £750K. Delaney fik sit store gennembrud for Hull City, som han tog op igennem rækkerne, efter at være skiftet til KC Stadium fra Mansfield tilbage i 2002. I 2008 blev han hentet til QPR, hvor det blev til 59 kampe og to mål i halvanden sæson.

NYE KOMMENTARER