The Championship Round Up

4 05 2009

Endnu en sæson i The Championship er ovre, og for os Town-supportere blev det endnu en sæson udenfor Play Off pladserne. Sæsonen sluttede dog på toppen for Towns vedkommende med to sejre i Roy Keanes to kampe ved roret, efter han tog over fra Jim Magilton.

Jeg tror allerede nu at de fleste Town fans ser frem til næste sæson med stor spænding. Det er nye tider på IP1, men som til begyndelsen af denne sæson, så skal vi nok passe på med ikke at skrue forventningerne alt for højt op.

I The Championship skal det blive spændende at se hvem Town kommer til at møde i næste sæson. Wolves og Birmingham rykkede op, imens Towns evige lokalrivaler fra Norwich, sammen med Southampton og Charlton Athletic, måtte en tur ned i League One.

Op fra League Two kommer indtil videre Leicester City og Peterborough United, der bliver tætteste vi kommer på et “lokalderby” næste sæson. Det sidste mandskab kommer via Play Off’en. Her står semifinalerne imellem Milton Keynes Dons FC – Scunthorpe United og Leeds United – Millwall.

Fra Premier League er det endnu svært at spå om hvem Town kommer til at møde. West Bromwich synes ikke at kunne redde sig, men om de sidste to mandskaber der må med Tony Mowbrays mandskab med ned bliver Newcastle United, Middlesbrough, Hull City og/eller Sunderland vil de sidste tre runder vise.

Umiddelbart har Town aldrig været stærke på St. James’ Park, Riverside Stadium eller for den sags skyld Stadium of Light, men skulle Newcastle rykke ned, så vil de uden tvivl være favoritter til et omgående comeback. Hull sammen med Middlesbrough eller Sunderland vil derfor være at foretrække, i det de alle ikke har den samme økonomi som Newcastle til rådighed.

Alt i alt så venter der os en spændende sæson forude. Nu skal det blive spændende at se hvem Keane henter ind over sommeren.





Town runder sæsonen af med sejr

4 05 2009

Towns sæson sluttede med en sejr hjemme på Portman Road foran 27.225 tilskuere. Giovani Dos Santos og Pablo Counago sørgede for en 2-0 føring efter blot en halv times spil, men derefter røg kampen over i den overflødige afdeling, i det ingen af mandskaberne havde andet end æren at spille for.

Clinton Morrison pyntede på resultatet for gæsterne 10 minutter før tid, men de to scoringer i første halvleg skulle vise sig at være nok for Towns vedkommende.

HOLDOPSTILLINGER

Ipswich Town: Richard Wright, Jaime Peters, Alex Bruce, Tommy Smith, Pim Balkestein, Giovani (Danny Haynes, 63), David Norris, Owen Garvan, Kevin Lisbie (Veliche Shumulikoski, 84), Pablo Counago (Alan Quinn, 75) og Jonathan Stead.

Ikke benyttet: Bartozs Bialkowski og Matt Richards.

Mål: Giovani (24) og Pablo Counago (26).

Coventry City Kieron Westwood, Isaac Osbourne (Guillaume Beuzelin, 59), Elliott Ward, Ben Turner, James McPake (Jermaine Grandison, 33), Robbie Simpson, Anor Gunnarsson, Micky Doyle, Leon Best (Ashley Cain, 65), Clinton Morrison og Freddy Eastwood.

Ikke benyttet: Daniel Ireland og Kevin Thornton.

Gule kort: Clinton Morrison.

Mål: Morrison (79).

Tilskuere: 27.225.

Dommer: Graham Laws (Tyne & Wear).