Palace drillede Town

29 09 2008

Towns tredje uafgjorte kamp i træk kom imod Crystal Palace denne lørdag – i et opgør som de fleste af jer sikkert så på Viasat Sport 2 og/eller SKY Sports 1. Efter Towns ydmygende nederlag på 1-4 til Wigan i Carling Cup’en, så havde Town (well, og ikke mindst manager Magilton) noget at leve op til i opgøret her, imod et Palace-mandskab, der blot havde vundet en enkelt kamp inden mødet med Town.

Som de fleste af jer nok så, så var det ikke nogen bestemt flot præstation Town satte ind imod Palace, og i den sidste ende kunne opgøret nemt have endt med ude- såvel som hjemmesejr. Town kom foran i det 23. minut ved Jonathan Stead, men blot to minutter senere udlignede Palace efter manglende kommunikation imellem Richard Wright og Alex Bruce på et hjørnespark, hvilket tillod Victor Moses at heade bolden i nettet.

Palace kunne være kommet på 2-1 kort efter, efter der igen opstod problemer i Towns defensiv, hvilket efterlod Palace med en gratis mulighed. Heldigvis for Town, så sendte Clint Hill bolden over mål – selv med Richard Wright og Richard Naylor liggende rodende på jorden. Op imod halvleg diskede både Richard Wright og Julian Speroni op med et par pragt redninger, begge fra hovedstød.

Jim Magiltons opsang i pausen virkede kun de første to minutter af anden halvleg, hvorefter Palace langsom fik overtaget. Midtvejs i anden halvleg burde Ben Watson have bragt gæsterne i front, men det ville forblive ved de 1-1.

Det blev ikke bedre for Town at få Counago på banen i stedet for Stead – en beslutning som blev mødt med harme fra Towns egne supportere, der endda kom med følgende opsang til Magilton: “You don’t know what you’re doing!”

Kun indskiftningen af Garvan syntes at have lidt effekt, da den unge talentfulde irer sidst i kampen brød igennem et par gange. Man kan så kun spørge sig selv om han får chancen igen, eftersom Magilton jo ønsker at rotere konstant på midtbanepladserne.

Kampen endte helt fortjent uafgjort i den sidste ende, og selvom det efterlader Town ubesejret i fire kampe, så vokser presset på Magilton kamp for kamp. Town har endnu ikke spillet en rigtig god kamp i denne sæson, og så længe Magilton forsætter med at skifte 3-4 spillere ud og ind i holdopstillingen for hver kamp, så sker det nok heller ikke foreløbig.

Det skal blive spændende at følge Town i morgen dagens opgør imod Barnsley, der ikke ligefrem kan siges at have fået nogen god start på sæsonen. Selvom Town ikke har spillet godt de første par kampe i denne sæson, så ser jeg dog alligevel frem til mødet med The Tykes. Jeg har en eller anden fornemmelse af at noget vil ske!

SPILLERVURDERINGER

Jeg har valgt ikke selv at give nogen spillervurderinger denne weekend, da jeg er sikker på de fleste af jer som så kampen ikke behøver mine kommentarer med på vejen. Det var ikke kønt – og det var så som så med lyspunkter. Skal jeg udnævne min Man of the Match, så ville jeg dog umiddelbart pege på Jon Stead – med den scoringsrekord han havde inden han kom til Town, så har han imponeret med to scoringer i fire kampe.

HOLDOPSTILLINGER

Ipswich: Richard Wright, Alex Bruce, Richard Naylor, Gareth McAuley, David Wright, David Norris (Owen Garvan 57), Veliche Shumulikoski (Ivan Campo 71), Tommy Miller, Jon Walters, Kevin Lisbie og jon Stead (Pablo Counago 62).

Ikke benyttet: Shane Supple og Pim Balkestein.

Gule kort: Alex Bruce og Tommy Miller.

Mål: Jon Stead 23.

Crystal Palace: Julian Speroni, Danny Butterfield, Patrick McCarthy, Jose Fonte, Clint Hill, Nick Carle (Carl Fletcher 81), Ben Watson, Shaun Derry, Paul Ifill (Shefki Kuqi 68), Victor Moses og Craig Beattie (Sean Scannell 74).

Ikke benyttet: Matt Lawrence og John Oster.

Gule kort: Ben Watson og Craig Beattie.

Mål: Victor Moses 25.

Tilskuere: 19,032

Dommer: Darren Deadman (Cambridgeshire).

MATCH STATS
6
Skud indenfor målrammen
7
5
Skud udenfor målrammen
9
11
Frispark (begået)
15
11
Hjørnespark
6
2
Gule kort
2
0
Røde kort
0




Keanos største udfordring

25 09 2008

Roy Keane har allerede prøvet meget i sin korte karriere som manager, og selvom det at få Sunderland rykket op og dernæst få dem til at overleve i Premier League, så har Keanos største udfordring til dags dato været en udekamp. En udekamp i The Championship for to sæsoner siden ingen ringere end Ipswich!

Her kommer Keanos historie (taget fra et interview med The Times):

Roy Keane er ikke den store fan af ABBA.

Roy Keane er ikke den store fan af ABBA.

“Jeg tror at min største udfordring som manager lige nu. Min sidste store udfordring? Efter jeg lige var ankommet spillede vi på udebane i Ipswich, hvor vi tabte 3-1, og her sværger jeg på at de spillede ABBA musik lige før kampstart. Lige før vi gik på banen var ABBA på, med Dancing Queen mener jeg. Ipswich må have stået ude foran døren til vores omklædningsrum og lyttet til os høre Dancing Queen, og tænkt, at vi har en god chance imod dem! Det ville være hvad jeg ville tænke. Og de slog os rigtig nok.

Jeg tror at et par af spillerne elskede lyden af ABBA – og det var det store problem! To af spillerne stod og dansede over i hjørnet – de ville ikke ud at spille, de ville hellere blive inde og lytte til ABBA! Det var vores massør der stod bag, det var ham der havde sat det på. Jeg husker at jeg stod og tænkte, at dette ikke kunne være rigtigt. Ingen af spillerne var mand nok til at sige “Hey, vi gider ikke lytte til det l***.”"

Massøren er ikke længere i Sunderland!





Øretæve i Carling Cup’en

25 09 2008

Brændte chancer og elendigt forsvarsspil var ingredienserne i Towns Carling Cup exit onsdag aften, hvor Premier League mandskabet fra Wigan kunne tage tilbage til Lancashire med en sejr på 4-1. Town havde ellers chancer til at komme foran i første halvleg, hvor både Norris, Walters og Miller kom tæt på, men 0-0 var hvad de to hold kom til at gå til pause på.

I anden halvleg kom der for alvor gang i sagerne, og i det 51. minut bragte Lee Cattermole gæsterne front. Richard Wright kunne ikke holde på bolden efter et frisparksforsøg fra Wilson Palacios, og det straffede Cattermole. Der skulle dog ikke gå mere end 10 minutter inden Town endelig fik sendt bolden i netmaskerne. Alan Quinns perfekte indlæg mod fjerneste stolpe blev flot flugtet ind af Jon Walters til 1-1.

Derefter gik Town i stå, og resten af halvlegen sad The Latics solidt på. Tre mål blev det til for Wigan i den sidste halve time – de sidste to efter hjørnespark, hvor man må stille spørgsmålstegn ved Towns opdækning. Olivier Kapo (64), Paul Scharner (70) og Henri Camara (90) var det som stod for de tre scoringer.

Godt 14.000 tilskuere var mødt op til opgøret her, og det reflekterede lidt interessen for Towns Carling Cup eventyr. Selvom det havde været rart at kunne gå ud med manér, så kan Town nu rette fokus imod The Championship.

HØJDEPUNKTER

Højdepunkter fra kampen kan ses på iFutbal.com !

HOLDOPSTILLINGER

Ipswich: Richard Wright, Moritz Volz, Alex Bruce, Gareth McAuley, Ben Thatcher (Pim Balkestein 46), David Norris, Ivan Campo, Tommy Miller, Alan Quinn (Danny Haynes 72), Jon Walters og Kevin Lisbie (Dean Bowditch 82).

Ikke benyttet: Shane Supple, Owen Garvan, Jaime Peters og Veliche Shumulikoski.

Gule kort: Moritz Volz.

Mål: Jon Walters (61).

Wigan Atheltic: Chris Kirkland, Lee Cattermole, Emmerson Boyce, Titus Bramble, Kevin Kilbane, Alex Valencia, Paul Scharner, Wilson Palacios (Daniel De Ridder 71), Olivier Kapo, Emile Heskey (Henri Camara 75) og Amr Zaki (Jason Koumas 82).

Ikke benyttet: Mike Pollitt, Ryan Taylor, Tomasz Kupisz og Maynor Figueroa.

Gule kort: Paul Scharner.

Mål: Lee Cattermole (52), Olivier Kapo (64), Paul Scharner (70) og Henri Camara (90).

Tilskuere: 13.803

Dommer: Mike Dean (Wirral).

MATCH STATS
8
Skud indenfor målrammen
11
7
Skud udenfor målrammen
4
16
Frispark (begået)
15
5
Hjørmespark
8
1
Gule kort
1
0
Røde kort
0




McAuley på ugens hold

23 09 2008

Gareth McAuley viste i weekenden, hvorfor Town har betalt £1,5m for ham. Hans fornemme præstation i forsvaret har nu givet ham en plads på ‘Ugens hold’ i The Championship.

Ugens hold i The Championship:
Nicky Weaver (Charlton Athletic), Gareth McAuley (Ipswich Town), Elliott Ward (Coventry City), Martin Albrechtsen (Derby County), Daniel Fox (Coventry City), Ivan Sproule (Bristol City), Chris Cohen (Nottingham Forest), Karl Henry (Wolverhampton Wanderers), Michael McIndoe (Bristol City), Paul Gallagher (Plymouth Argyle) og Tommy Smith (Watford).





Skandaledommer trækker sig!

23 09 2008

Dommeren, Stuart Attwell, der i weekenden gav Reading det vel nok mest kontroversielle mål i mands minde, skulle have dømt Towns Carling Cup kamp imod Wigan Athletic onsdag aften. Men nu har den blot 25-årige Attwell meldt afbud, hvilket betyder Town nu får den rutinerede Mike Dean som dommer.

Stuart Attwell har valgt at benytte et par af sine “feriedage” – nok mest for at sunde sig over den meget opmærksom/kritik han og linjevogter, Nigel Bannister, har fået efter weekendens opgør imellem Watford og Reading, hvor de to i fælleskab dømte mål til Reading, til trods for at bolden var gået knap en halv meter forbi den ene målstolpe.

Watfords manager, Aidy Boothrooyd, sammenlignede efter opgøret kendelsen med en UFO-landing!

Det kontroversielle mål kan ses i en tidligere artikel her på siden.





Magilton bider fra sig

22 09 2008

Towns manager, Jim Magilton, giver nu sine kritikere igen, efter nordireren igen i weekenden fik kritik af sine taktiske egenskaber. Intet mindre end 25 spillere er blevet benyttet i denne sæson, og det efter blot syv kampe, men det ser Magilton kun som en fordel:

“Jeg vælger det hold jeg mener der kan vinde en fodboldkamp. Det handler ikke om den bedste opstilling, men om spillere jeg mener der kan vinde kampen.”

Magilton forsætter: ”Indtil i alle stopper med at snakke om det, og tillader mig at gøre mit arbejde, så vil jeg forsætte med at lave ændringer.”

Magilton stillede i weekenden op i en 4-4-2 opstilling, og ikke som tidligere nævnt her på siden i en 4-5-1 opstilling. Dette ændre dog ikke på det faktum at 25 forskellige spillere er blevet brugt, og at Magiltons rotations-system kun har bragt to sejre i syv mulige kampe.

Lad os se hvad de kommende kampe bringer – det skal i hvert fald blive spændende at se om vi kan spille op med Wigan i onsdagens Carling Cup opgør. Wigan er nemlig et af de få Premier League mandskaber der går efter at vinde Carling Cup’en i år – og stiller derfor i noget nær stærkeste opstilling.





Det “mål” vil blive husket !

21 09 2008

Jeg faldt lige over følgende artikel på EB.dk: http://ekstrabladet.dk/sport/fodbold/udenlandsk_fodbold/engelsk_fodbold/article1058990.ece

Den omhandler opgøret imellem Watford og Reading, hvor en yderst bizar kendelse førte til et Reading-mål – uden at bolden havde været i nettet. Det argument har man måske hørt før, men her hændte det faktisk at bolden ikke var i nærheden af et krydse mållinjen på hverken kryds eller tværs, men til gengæld røg bolden forbi mål ca. én meter fra den ene målstolpe.

Da historien har rullet på SKY Sports News hele dagen, så var det ikke så meget det der greb mig – det var nu mere valget af billede. De hurtige vil kunne se at det er fra Watfords kamp imod Ipswich tidligere på sæsonen.

Se det kontroversielle “mål” her:





Nullert på Hillsborough

20 09 2008

Hverken Sheffield Wednesday eller Ipswich formåede at score i dagens Championship opgør på Hillsborough, og dermed kan Ipswich tage to point med tilbage til Portman Road, inden to vigtige hjemmekampe venter imod henholsvis Crystal Palace og Barnsley – to kampe imod to bundhold som skal bringe mindst fire point ind på kontoen.

Magilton så igen sin modstander forsigtigt an, i det han forsatte med samme 4-5-1 opstilling som i opgøret imod Southampton i onsdags. To ændringer var der dog i holdopstillingen. Gareth McAuley var tilbage efter at have været skadet, og han erstattede Pim Balkestein i centreforsvaret, imens Towns makedonske landsholdsspiller, Veliche Shumulikoski, tog over for Tommy Miller på midten.

David Norris var blandt Towns bedste imod Wednesday, og var tæt på at score med et skud på overliggeren.

David Norris var blandt Towns bedste imod Wednesday, og var tæt på at score med et skud på overliggeren.

Jeg så ikke selv kampen, og vil egentlig heller ikke kede jer med det kedelige faktum at kampen ikke bød på mere end et par chancer, blot fire hjørnespark og ingen uddelte kort.

Den første af to faretruende situationer stod Marcus Tudgay for da han efter otte minutter sendte bolden på overliggeren. I anden halvleg var det så Towns tur til at ramme træværket ved David Norris, men 0-0 forblev resultatet på en herlig efterårsdag i det engelske.

Selvom det burde have været blevet til mere end to point i de sidste to kampe, så er det dog positivt at Town nu er ubesejret i de seneste tre kampe. De to kommende hjemmekampe i The Championship imod Crystal Palace (SKY Sports og måske Viasat Sport 2, 27/9 kl. 18:30) og Barnsley bliver dog imidlertid en test for Magilton. Det er nu han skal vise Towns ambitioner for denne sæson.

HOLDOPSTILLINGER

Sheffield Wednesday: Lee Grant, Tommy Spurr, Peter Gilbert, Richard Wood, Tony McMahon, Steve Watson, Sean McAllister (Francis Jeffers 83), Etienne Esajas (Deon Burton 61), James O’Connor, Marcus Tudgay og Jermaine Johnson (Wade Small 79).

Ikke benyttet: Jimmy Smith og Leon Clarke.

Ipswich: Richard Wright, Gareth McAuley, Richard Naylor, Moritz Volz, David Wright, Owen Garvan, Veliche Shumulikoski, David Norris, Alan Quinn, Jonathan Walters og Jonathan Stead (Kevin Lisbie 69).

Ikke benyttet: Shane Supple, Tommy Miller, Danny Haynes og Ivan Campo.

Tilskuere: 17.198

Dommer: Michael Jones (Cheshire).

MATCH STATS 
3
Skud indenfor målrammen
3
3
Skud udenfor målrammen
4
8
Frispark (begået)
13
2
Hjørnespark
2
0
Gule kort
0
0
Røde kort
0




Reservernes og U18-holdets egne sider

19 09 2008

Det er ikke meget opdatering jeg har fået givet på Reservernes og U18-holdets bedrifter i denne sæson, men jeg har nu oprettet en side for dem, så i kan følge med i de seneste resultater og målscorere.

Reservernes side finder du her, og U18-siden her !





To talenter på prøve

19 09 2008

Ipswich er på vej til at tage to unge spillere på prøve. Den ene spiller er den 18-årige slovakiske målmand Matej Rondos, der fra sommeren 2006 til 2008 var medlem af Southamptons ungdomsakademi. Den anden spiller er australske Joe Gibbs, der med sine blot 16 år allerede er spået en stor karriere. Gibbs spille til daglig for australske Manly United, og skal under sit ophold i England også træne sammen med West Ham United og Blackburn Rovers.